23948sdkhjf

Energinets direktør hædret med pris

Han kommer dermed i selskab med blandt andre Svend Auken og Henrik Stiesdal.

Danmarks Vindmølleforenings formand Kristian Jakobsen overrakte på foreningens årsmøde den 17. marts Vindmølleprisen 2018 til direktør for Energinet, Peder Østermark Andreasen.

Peder Ø. Andreasen har haft ansvaret for den samlede langsigtede planlægning af det overordnede transmissionsnet for el og gas siden han i 2005 fik ansvar for etableringen, udviklingen og ledelsen af Danmarks systemansvarlige virksomhed Energinet.dk.

- Med Peder Ø fik vi en visionær leder af systemansvaret, der fokuserede på at løfte opgaven med at nå de politiske mål - blandt andet for vindkraft. I stedet for at påpege problemer, finder han løsninger. Det har været uvurderligt for Danmark i en periode, hvor dansk elforsyning er ændret dramatisk. Vi er gået fra 70 procent fossile brændsler i elforsyningen til 70 procent vedvarende energi i elforsyningen på bare 10 år, siger Kristian Jakobsenog tilføjer:

- Peder Ø har løftet Energinets opgave med at sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene fantastisk flot, så vi i dag har et elsystem med verdens højeste forsyningssikkerhed; verdens ubetinget højeste andel af vindkraft; og nogle af verdens laveste elpriser.

Peder Østermark Andreasen stopper - helt efter planen - som direktør for Energinet. Han erstattes af Thomas Egebo, der tiltræder stillingen senest 1. maj 2018.

Om Vindmølleprisen

Danmarks Vindmølleforenings Vindmøllepris gives hvert år til en eller flere personer, der har gjort en særlig indsats for vindkraft.

Prismodtagere gennem tiden

2018: Administrerende direktør i Energinet, Peder Østermark Andreasen

2017: Asbjørn Bjerre, forhenværende direktør i Danmarks Vindmølleforening

2016: Jesper Theilgaard, DRs klimaekspert og vejrredaktør

2015: Henrik Stiesdal, tidl. teknisk chef hos Siemens Wind Power

2014: Ringkøbing-Skjern Kommune v. borgmester Iver Enevoldsen

2013: Hvide Sande by og havn v. formanden for Hvide Sande Nordhavn Møllelaug, Henning Davidsen.

2012: Anne Grete Holmsgaard, tidl. medlem af Folketinget

2011: Borgerne på Ærø v. formanden for Ærø Vind, Jesper Balslev

2010: Connie Hedegaard, tidligere klima- og energiminister, EU-kommisær

2009: Svend Auken, tidligere miljø- og energiminister

2008: Martin Lidegaard, tidligere energiordfører og medlem af Folketinget for Radikale

2007: Harry Jensen, tidligere formand for Ringkøbing Amts teknik- og miljøudvalg

2006: Flemming Hagensen

2005: Flemming Nissen, udviklingschef hos Elsam

2004: Borgerne på Samsø v. borgmester Carsten Bruun

2003: Flemming Tranæs

2002: Martin Glerup

2001: Uhre Vindmøllelaug

2000: Jens H. Larsen, Københavns Miljø- og energikontor

1999: Informationssekretariatet for Vedvarende Energi v. Ane-Grete Elvang og Iben Østergaard

1998: Søren Krohn

1997: Hilbert Larsen

1996: Hans Jensen

1995: Jens Bilgrav-Nielsen

1994: Prøvestationen for Vindmøller v. Peter Hjuler Jensen

1993: Birger T. Madsen

1992: Preben Maegård

1991: Poul Holm

1990: Boe og Chr. Risager

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094