23948sdkhjf

Danske energiselskaber får ny finsk dreng i klassen

Digitale løsninger, humor og åbenhed skal give de danske el-selskaber kamp til stregen.

Det finske energi start-up Barry bevæger sig nu ind på det danske marked - og vil give de danske energiselskaber kamp til stregen, skriver Tech Savy Media.

- Vi ved at mange mennesker synes, el er uigennemskueligt. Det er komplekst, kedeligt – bare at læse regningen er besværligt og skal du have fat i kundeservice, bliver det hurtigt besværligt. Der er intent forhold mellem udbyder og kunde. Vi vil gøre det nemmere, sjovere og mere gennemskueligt, fortæller Rami Piik, der er chef for Barry, som er en del af det finske energikonglomerat Fortum.

Via digitale features
Barry handler udelukkende med strøm  og det største konkurrenceparameter bliver derfor kundetilfredshed og –oplevelser. Håbet er at ramme markedet med selvironi, humor og digitale løsninger. 

Rami Piik fortæller at man blandt andet er ved at udvikle et digitalt mobile first-produkt til den modne forbruger samt flere andre digitale features.

Faktisk er den digitale oplevelse så væsentligt en del af Barrys produkt, at størstedelen af de ansatte på nuværende tidspunkt er udviklere.

Flere tusinde sign-ups
Danmark bliver det første marked, hvor det finske koncept Barry lanceres, og det skorter ikke på ambitioner.

Barry satser på at have rekrutteret flere tusinde danske sign-ups til efteråret.

For at nå det ambitiøse mål leder Barry efter en Chief Marketing Officer eller en Growth Hacker, der har erfaringer med at skalere en kundedatabase på kort tid.

Når Barry har fundet sit produkt og market-fit i Danmark, går turen længere syd på, oplyser Rami Piik.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079