23948sdkhjf

Derfor går dit elektriske ur for langsomt

Ubalance i elnettet i Kosovo påvirker de elektriske ure i Jylland og på Fyn.

Den europæiske elforsyning oplever i øjeblikket historiske afvigelser, hvilket får betydning de mest uventede steder.

Det skriver ENTSO-E ifølge TV Syd.

Jylland og Fyn er - modsat Sjælland - forbundet med det europæiske elnet, som strækker sig over 25 lande i hele Europa. Her ligger frekvensen normalt og konstant på 50 hertz, men i de sidste tre måneder er det faldet til 49,996 hertz, og det får altså de elektroniske ure i Jylland og på Fyn til at gå seks minutter for langsomt.

Årsagen til den faldende frekvens skal findes langt fra Danmark i Kosovo. Her har landet over de seneste tre måneder uddrevet 113 GWh fra nettet uden at levere den tilsvarende mængde ind til systemet igen.

- Elsystemet fungerer på den måde, at der hele tiden skal være balance mellem forbrug og produktion. Stiger forbruget et sted i Europa, skal produktionen ligeledes følge med for at opretholde den frekvens, vi skal være på - ellers vil den falde, siger Klaus Winther, som er områdechef i Energinet og medlem af ENTSO-E. 

Det er den politiske situation mellem Serbien og Kosovo, der gør, at der opstår denne ubalance i nettet. Serbien nægter nemlig at kompensere for den tabte el, til trods for at landene er ansvarlige for at balancere hinandens forbrug.

Klaus Winther understreger, at afvigelsen og ubalancen ikke kommer til at gå ud over forsyningen af el i danmark. Den påvirker som sagt kun de fintfølende ure og ikke andre el-apparater.

Kosovo er dog begyndt at levere ind til nettet igen, og om et par uger vil nettet være tilbage til den normale frekvens igen.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127