23948sdkhjf

Biogasanlæg til 200 millioner på vej ved Kolding

Der er god energi i gylletankene og i affaldscontainerne i Kolding og omegn.

Derfor har Nature Energy sammen med leverandørforeningen Trekantområdets forening for biomasseejere i dag ansøgt Kolding Kommune om at etablere et biogasanlæg til 200 mio. kr. i Dons.

Såfremt Kolding Kommune godkender ansøgningen kan anlægget hvert år omdanne 450.000 ton organisk affald til grøn biogas og dermed bidrage til den grønne omstilling af gasnettet:

- Vi har gennem en længere periode arbejdet på at bygge et biogasanlæg i Kolding Kommune, og jeg er glad for, at vi i dag har sendt ansøgningen afsted. Det kan blive et rigtigt godt projekt, der kan bidrage markant til den grønne omstilling af gasnettet, siger adm.dir. Ole Hvelplund, Nature Energy.

Anlægget etableres i samarbejde med leverandørforeningen Trekantområdets forening for biomasseejere, og her ser man frem til den videre proces: 

- Et biogasanlæg i den størrelse vil uden tvivl være en fordel for såvel klimaet, miljøet og ikke mindst landbruget. Vi håber derfor, at Kolding Kommune vil se positivt på ansøgningen, så vi kan få sat spaden i jorden, siger Nis Hjort, formand for Trekantområdets forening for biomasseejere. 

Positive lokale effekter
Såfremt Nature Energys ansøgning om at etablere et biogasanlæg i Kolding Kommune godkendes, kan det få en række positive lokale effekter:

- Biogas har været et erklæret mål i Kolding Kommune i otte år, og nu får vi tal på alle gevinsterne. Det giver mange arbejdspladser lokalt, uden at genere landsbyerne og det er særdeles positivt for klimaregnskabet. Samtidig har Nature Energy taget ideerne fra dialogen med borgerne til sig, så de får ledt trafikken den rigtige vej, uden at genere livet i landsbyerne, siger borgmester Jørn Pedersen, Kolding Kommune.

Modelberegninger fra Damvad Analytics viser, at etableringen af biogasanlægget kan skabe mere end 220 job i anlægsperioden og en beskæftigelseseffekt på mere end 70 faste arbejdspladser, når det er i drift.

Samtidig vil behandlingen af ca. 450.000 ton organisk affald have en markant positiv effekt på udledningen af CO2.

Fakta om anlægget:

  • Når anlægget er fuldt udbygget kan anlægget hvert år omdanne 450.000 ton organisk affald, fx gylle og madrester til biogas.
  • Anlægget kan producerer 17,5 mio. kubikmeter biogas og sende den ud i gasnettet, hvor den erstatter almindelig naturgas. Det er nok til at opvarme 10.000 husstande.
  • Når biogasanlægget er i drift, vil det reducere udledningen af drivhusgasser i Kolding Kommune med 65.000 ton om året. Det svarer til 9 pct. af den samlede udledning i Kommunen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158