23948sdkhjf

Efter konkurs: Passat Energy tilbage på danske hænder

Selskabet skal nu fokusere på dansk produktion, nyudvikling og varmepumper.

Kedelvirksomheden Passat Energy er efter års kinesisk ejerskab og en konkurs i januar 2018 atter på danske hænder.

Den nye ejer er Torben Hansen, der er tidligere servicechef i Passat Energy og indehaver af virksomheden HH Energy.

- En meget stor del af mit arbejdsliv er kædet sammen med Passat Energy, der efter min mening har markedets stærkeste fyringsløsninger og som har været kendt for den gode kvalitet i mere end 50 år, siger Torben Hansen.

Styrket service og nye produkter
Efter overtagelsen vil Passat Energy fortsat have fokus på kedel- og fyringsløsninger til både private og fjernvarmesektoren.

- Udover kedler har vi samtidig sikret os teknologien til halmhåndtering og halmoprivning, som er værdsat af mange fjernvarmeværker, vurderer Torben Hansen.

Med overtagelsen omlægges salgsstrukturen, så alt salg til private foregår via grossister og vvs-installatører.

- Vores forhandlere vil få kurser, og samtidig opretter vi fem til seks servicecentre, som er specialister i vores produkter. Det vil hæve både ydelsen og udnyttelsen af det kvalitetsprodukt, som et Passat-fyr er, fastslår Torben Hansen.

Dansk produktion
Passat Energy allerede i gang med produktionen, der nu er placeret hos danske underleverandører.

- Det er afgørende for kvaliteten, at vi har danske leverandører, hvor kedler, automatik og knowhow kommer fra Danmark. Det gør at både vi og kunderne kan være trygge i fyrets levetid og hurtigt kan agere, hvis der for eksempel er behov for service, forklarer Torben Hansen og tilføjer: 

- Min baggrund gør, at jeg har en god indsigt i Passat-løsninger og at mit fokus for fremtidens Passat Energy er den gode kvalitet. Samtidig er vi allerede i gang med at kigge frem og udvikler på en ny kedel, og så tager vi varmepumper ind i vores sortiment, fortæller Torben Hansen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094