23948sdkhjf

Større biogasprojekter bonner ud over hele linjen

Lundsby Biogas i Tjele ved Viborg kan se tilbage på regnskabsåret 2016/2017 med stor tilfredshed.

Det fremgår af ledelseberetningen.

Her fremgår det også, at virksomheden, der har specialiseret sig i produktion og salg af biogasanlæg, alene på bruttoresultatet er blevet 6 millioner kroner bedre end året før. Også på bundlinjen er der rigtig gode takter.

Et resultat på 6,3 millioner kroner før skat i 2015/2016 er blevet forvandlet til et resultat på 9,9 mio. kr. før skat i 2016/2017.

Spørger man direktør Gert Rosenqvist om årsagen til den markante fremgang, er svaret:

- Året 2016/2017 bærer præg af, at anlæggene som vi har opført alle har været i den større ende af vores segment, i modsætning til året før, oplyser han til Energy Supply.

Det er især opførelse af turnkey anlæg, som Grønhøj Bioenergi, der har banet vejen for det gode resultat.

Med et super 2016/2017 med i rygsækken ser Gert Rosenqvist frem mod næste regnskabsaflæggelse.

- Vi fokuserer meget på at vores igangværende projekter kommer godt i gang, og vi forventer at det kommende års resultat vil være på niveau med året 2016/2017, oplyser han.

Af projekter på tegnebrættet kan nævnes Viborg Bioenergi, et biogasanlæg ved landbruget på Sønderupvej 1, der ligger mellem Vammen og Tjele. Anlægget skal opføres i et konsortium bestående af Serupgård Svineproduktion, Danroots, Jakob Stausholm & Søren Nymann og selvfølgelig Lundsby Biogas.

Lundsby Biogas
mio. kr. 2016/17 2015/16
Bruttoresultat 17,5 11,6
Resultat af primær drift 10,0 6,5
Resultat før skat 9,9 6,3
Årets resultat 7,7 4,9
Egenkapital 8,8 5,9
Antal ansatte 12 8
Regnskabsåret blev afsluttet 30. september 2017
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083