23948sdkhjf

Er der penge i skidtet?

Kan det betale sig at sælge plasten videre? Det spørgsmål stiller man dagligt sig selv hos Reno Nord i Aalborg.

Lige der, hvor Troensevej knækker, ligger det. Et nærmest majestætisk anlæg der med sin grå facade nærmest bliver krammet bagfra af en januartung himmel, der ligger lavt over Aalborgs østlige hjørne. Skorstenen ryger. Her brændes affald. Altså alt det, der ikke sorteres fra.

Og det er efterhånden en del, der undgår at gå op i røg. Paller med sammenpressede plastfraktioner står side om side på lagerpladsen og venter på afhentning og derefter nye, kubiske naboer.

- Alt det blev brændt af før. Det er ret utroligt at tænke på, hvor store mængder, vi nu tager ud, siger miljø- og udviklingschef for Reno Nord Henrik Kirkegaard, mens vi skrider over gårdspladsen i de obligatoriske gule hjelme og refleksvest.

Fire fraktioner
95 procent af alt husholdningsaffald fordeler sig over fraktionerne PP, PET, HDPE og LDPE, som er de fire typer, Reno Nord sorterer fra. De tre første bliver solgt videre, mens den sidste bliver taget fra og afventer, at der en dag kommer en rentabel forretningsmodel for den.

- Vi kan ikke afsætte LDPE-folien endnu, fordi de tyske aftagere har rigeligt at gøre med at håndtere deres eget lands folie, efter Kina stoppede for importen af affald. Men den dag, der kommer efterspørgsel på folie, har vi masser stående, siger Henrik Kirkegaard.

Stikprøver fra skrald
Plastsorteringsanlægget på Reno Nords matrikel kom hæsblæsende til verden i perioden april til november 2016 samtidig med, at de nordjyske kommuner Aalborg, Jammerbugt og Mariagerfjord igangsatte plastsorteringen under den enkelte borgers håndvask.

I 2017 blev det til 300.000 ton frasorterede rengøringsdunke, kødpakker, rugbrødsposer, og hvad der nu ellers generes af plastaffald i en helt almindelig husholdning. Plast, som efter yderligere sortering i langt de fleste tilfælde bliver solgt videre til genanvendelsesvirksomheder i Tyskland for at blive oparbejdet og bragt tilbage i den cirkulære råstofproces.

- 300.000 ton er jo ikke alverden ud af en samlet affaldsmængde på 192 millioner ton, som vi håndterede her på stedet i 2017. Men vi er stadig tidligt i processen, og vi er i gang med at undersøge prøver af husholdningsaffald for at se, om der er et mønster af plastaffald, som vi kunne sætte ind på at få sorteret fra ude hos borgeren. Vi vil gerne have mere igennem anlægget, og vi kan sagtens håndtere det, siger Henrik Kirkegaard.

Afbrænding vs. salg
I dag bliver ca. 65 procent af det indsamlede plastikaffald, der havner på Reno Nord, genanvendt. Det er ifølge Henrik Kirkegaard et godkendt resultat efter anlæggets første år på bagen, men det kan godt blive bedre. Men en fuldstændig genanvendelsesproces bliver aldrig målet, siger han.

- Borgerne tror, at alt, hvad der ryger i containeren, bliver genanvendt fuldt ud, men det er hverken realistisk eller rentabelt. Vi har teknologien til at sortere mere fra, men det afhænger fuldstændig af, hvad markedet kan aftage. Og der vil være plasttyper, der ikke egner sig til et videre forløb, fordi det ikke kan betale sig, siger Henrik Kirkegaard.

Det vurderes løbende om de omkostninger, der er forbundet med frasorteringen, er rentable.

- Det handler i sidste ende om økonomi, og den afvejning skal vi lave hele tiden, også efterhånden som nogen plasttyper ændrer popularitet. Men teknologien og markedet ændrer sig, så fremadrettet kan vi nok tage andre plasttyper med ind i vores forretningsmodel, når det bliver fornuftigt at sælge, siger Henrik Kirkegaard.

Artiklen er en del af temaet Magasinet Forsyning.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.188