I Sdr. Herred er der ikke meget mere at gøre

Med grundbeløbets bortfald havner Sdr. Herreds Kraftvarmeværker i puljen af nødlidte værker.

Når grundbeløbet bortfalder med udgangen af 2018 rammes landets små decentrale kraftvarmeværker i mere eller mindrre grad.

Læs også: Grundbeløbet der forsvandt

Langt de fleste værker har investeret sig ud af problemet og har helt undgået – eller delvist reduceret - den prisstigning, der ellers ville være kommet.

Men ikke alle værker er lige heldigt stillede.

Ved Sdr. Herreds Kraftvarmeværker på Mors er man virkelig ilde stedt.

Fra en varmepris på 15.500 kroner om året, vil man ende med en pris på 22.500 kroner - i værste fald 24.000 kroner.

Læs også: Nu kan der igen søges tilskud til kollektive varmepumper

- Vi har lidt muligheder for at file lidt på det i forbindelse med varmeforsyningsloven, men ikke noget, der rykker. Vi har ikke meget mere at gøre, fortæller bestyrelsesformand Poul Kristensen.

Gjort alt
Kraftvarmeværket har ellers ikke ligget på den lade side.

Sdr. Herredskraftvarmeværker råder over fire enkeltstående produktionsanlæg, der ikke er forbundede, men som leverer varmen til seks forskellige landsbyer på Mors.

Og anlæggene er baseret på vidt forskellige brændsler.

- Vi har gjort det, som politikerne ville. Vi har etableret et halmværk. Vi har to værker, hvor vi bruger træpiller fra lokalt affaldstræ. På det store værk, der leverer til tre landsbyer bruger vi biogas og overskudsvarme fra en stokerfabrikant. Vi har hele tiden forsøgt at bruge det, der er omkring os. Vi har fulgt retningslinier og også udnyttet, at der har været penge at hente ved at skifte til biomasse, men der ligger jo ikke millioner gemt, forklarer Poul Kristensen om bestræbelserne på at holde varmeprisen nede, når grundbeløbet ikke er mere.

Rammer dobbelt hårdt
Sdr. Herreds kraftvarmeværker har altså virkelig forsøgt at tænke nyt, men alligevel stiger prisen markant. Og det rammer bare dobbelt hårdt.

- Grundbeløbet er fastsat efter, hvordan vores forbrug så ud i det af årene 2002, 2003 og 2004, hvor vi solgte mest el, så det er et forholdsvist stort beløb, vi mister. Samtidig er vi i en del af landet, der afvikler. Vi mister forbrugere, blandt andet tre storforbrugere: to skoler og et plejehjem, fortæller Poul Kristensen og tilføjer:

- Vi har haft et strategi-møde med rådgivere på. I den forbindelse har vi set på, hvad vi selv kan gøre. Vi har set på, om vi kunne samarbejde med to andre fjernvarmeværker på Mors. Vi har kigget på omkostninger og effektiviseringer. Det henter lidt, men det reder jo heller ikke vores forbrugere, fortæller Poul Kristensen.

Læs også: De skal hjælpe grundbeløbsværkerne

Som en af de sidste muligheder har værket valgt at søge hjælp hos den rådgivningspulje, som Energistyrelsen selv har etableret.

Kollektiv fjernvarme?
Posen med muligheder for Sdr. Herreds Kraftvarmeværker på Mors er altså næsten udtømt.

En sidste udvej kunne være at gøre som analysechef hos Dansk Fjernvarme Jesper Kock foreslår. Simpelthen at lukke hele eller dele af fjernvarmenettet og sende forbrugerne over på individuel varmeforsyning.

Teoretisk set er det en rigtig god ide. Men for Poul Kristensen er det ikke en løsning, der går i praksis. I hvert tilfælde ikke i hans optik – og det er ikke fordi, han ikke har undersøgt det.

- Der har vi haft en masse brydninger. Vi har set på, om man kunne lukke et af værkerne, men hvad skal forbrugerne så? Vi er i et område, hvor en ejendom kan erhverves for 300.000 kroner, og hvor man ikke kan få et realkreditlån. Hvordan i al verden skulle forbrugerne så kunne skaffe 100.000 kroner til en alternativ varmeløsning, siger han.

Selvom der også er værkets gæld at tage med i betragtningerne, så er det altså ikke det, der ligger ham mest på sinde.

- Vi løber fra noget som varmeværk. Det drejer sig om, at en landsby kan gå hen og dø. Men samtidig gør den høje varmepris de i forvejen svært salgbare huse næsten umulige at sælge, siger han.

Engang var der løsninger
Poul Kristensen har været med hos Sdr. Herreds Kraftvarmeværker i 25 år, og han har faktisk aldrig følt sig så magtesløs.

- Jeg har prøvet lidt af hvert. Dengang med barmarksværkerne var vi også i problemer, men dengang havde vi løsninger, men jeg kan ikke se, at vi har det i dag, siger han.

Hvad der skal ske i fremtiden for Sdr. Herredskraftvarmeværker er altså usikkert - men sikkert er det, at varmeprisen pr. 1. januar 2019 stiger betragteligt.



Hold dig opdateret med Energy Supply DK

Kommentarer

Niels Hørby
Det er godt nok en skidt situation. Ved at Poul Kristensen har gjort alt og mere til. Hos os i Dalby på Fyn, blev redningen en sammenlægning med den større Kerteminde forsyning. Godt støttet af kommunen. Her tænker jeg at politikkerne på Mors skal på banen og hurtigt hjælpe med at finde en løsning.

Boe Carslund-Sørensen
Hvorfor har de ikke udskilt el-produktionen i et selvstændigt selskab, så fjernvarmeforbrugerne er sikret mod at betale tilskud til den ?

Skriv kommentar
Forsiden lige nu

Vrede solcelleejere: Løftebrud!

NRGi overtager vindprojekter

Elforsk-kroner skal fyre op under digitaliseringen

Biogasbranchen mister støtte pga. overkompensation

2

Ændring vil koste solcelleejere dyrt

Nyhedsbrev

Underleverandører i vindbranchen presses

Hackere har spioneret mod danske energiselskaber

Vognmand køber varmeværksgrund

2

35 hektar solcellepark godkendt i Sønderborg

Energi-direktør: Apple skal selv betale for rørledning

Siemens Gamesa varsler jobfest

Boom i vindsektoren skal skabe jobs frem mod 2030.

Gennembrud: Nordjysk projekt sænker prisen på havvindmøller

Vestas vinder serbisk ordre

Brunata solgt til tysk familievirksomhed

To års salgsproces er slut med en pris på over en halv milliard.

Energistyrelsen: Vi kan ikke stoppe ulovlige vindmøller

1

Solcelleejere stævner staten for brudt aftale

Dansk Olieselskab lukker efter mislykket Shell-køb

Gælden er på over 400 millioner kroner

Lokalpolitikere sidder tungt på poster i affaldsbestyrelser

Energiselskab vil lave storskala-varmelagring i Danmark

- Det vil kunne forsyne cirka 500.000 huse med varme

BAM skal bygge for Amagerværket

Alpha Offshore vinder hollandsk kontrakt

Skal stå for reparation og service af 36 Vestas-vindmøller

Energinet vil besøge over 550 lodsejere

Cementproducent millioninvesterer i grøn omstilling

Har investeret 76 millioner kroner i klima- og miljøforbedringer på fabrikken.

Lykke Friis forlader Vestas' bestyrelse

Ny servicechef i Verdo Energy Systems

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Offshore-succes tvinger Intego til at flytte

Tidligere minister poster penge i dansk vindmølleteknologi

Dobler op på Kamstrup-elmålere

MHI Vestas nu helt sikker på stor ordre

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Efter indløb af fyringsolie: Middelfart Renseanlæg kører normalt igen

Gigantordre til Siemens Gamesa

Vestas teamer op med Maersk

Endnu en havmøllegigant i ordrebogen hos Gram & Juhl

Japansk ordre til Vestas

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Lead Auditor Miljø (version 2015)

Statistical Process Control (SPC)

Production Part Approval Process (PPAP)

Fra PVC (PVL) til halogenfri (NOVL)

Vind en Powertex Håndkædetalje WLL 1 ton

3 grunde til at overveje at låne penge i din virksomhed

Komfortkøling

Measurement System Analysis (MSA)

Tall Ships Races fejres hos TESS!

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

Bare rolig - Vi er her hele sommeren!

Selvom sommeren i den grad er over os, er der stadig gang i butikken hos os

4 tips til dig der skal have firmabil for første gang

Prysmian LAN, MAN & WAN kabler med højere CPR

Køleanlæg på lager - levering inden for 2 dage!

Josefine er udlært elektriker hos EL:CON i Roskilde

Failure Mode and Effects Analysis (FMEA)

Work smarter not harder - vi hjælper dig hele vejen

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

Kontorhoteller er blevet in hos danske virksomheder

Brush-up i projektering og udførelse af elektriske installationer

Mobil aircondition - lydsvag køling

Lasse er udlært elektriker hos EL:CON i Aarhus

IATF 16949:2016 Inspirationsseminar

Nyt high flow filterhus i glasfiber

Send til en kollega

0.157