23948sdkhjf

Direktørstolen står snart tom hos Insero

Nuværende direktør og bestyrelsen arbejder på at finde en ny mand til posten.

Efter 10 års intensiv indsats med opbygning af Insero-koncernen giver direktør Mogens Vig Pedersen nu stafetten videre.

- Mogens Vig Pedersen har på fornem vis realiseret de strategiske målsætninger, med at skabe en stærk teknologikoncern indenfor venture investeringer, rådgivning, udviklingsprojekter og spin out forretninger, siger Ulrik Kragh, bestyrelsesformand for Insero.

Tid til forandring
For Mogens Vig Pedersen har tiden hos Insero og transformationen fra at være orienteret mod teknologi- og forretningsudvikling til nu at være mere kommercielt fokuseret. 

- Den planlagte udvikling betyder, at Insero i fremtiden har brug for en direktør, hvis primære fokus vil være på drift og eksekvering i kombination med implementering af den forberedte strategiske vision under overskriften ”Digital Sustain Tech”, siger Mogens Vig Pedersen og fortsætter:

- Det er tid til forandring, Insero har haft samme ledelse siden etablering i 2008. Det har været et tæt parløb mellem direktør og bestyrelse, hvor rigtig mange tiltag er realiseret og lige så mange gjort klar. Så for at selskabet skal fortsætte den stejle udvikling skal posen nu rystes, derfor skal Insero have en ny direktør.

Afpasset tidspunkt 
Ulrik Kragh fortæller at tidspunktet for direktørskiftet er særdeles velvalgt og afpasset koncernens nuværende situation.

- Insero står stærkt med en meget kompetent ledelse i alle forretningsben, medarbejderne er top motiveret og dedikeret til løsning af de komplekse opgaver, og ordrebøgerne rækker langt ind i 2019, siger Ulrik Kragh.

Det skal han kunne
Insero vil i de kommende år have fokus rettet mod uddannelsessegmentet, forretningsudvikling, nye løsninger til energi- transport- og varmesektoren, samt som nævnt generel digitalisering i flere brancher.

Den kommende direktør skal især fokusere på, at Insero bruger den opnåede position til yderligere markedsorientering og kommercialisering af den opbyggede viden om kunstig intelligens og digitalisering.

Bestyrelsen for Insero Horsens og Mogens Vig Pedersen har sammen forberedt et direktørskifte, så en ny direktør er på plads i løbet af nogle få uger.

Mogens Vig Pedersen fratræder stillingen 15. marts 2018.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079