23948sdkhjf

NEF Fonden investerer i 16.700 fjernaflæste elmålere

Målerne skal på sigt kunne kommunikere med andre forbrugsmålere.

NEF Fonden, Ravdex og NEF Fiber har indgået aftale med norske OneCo Elektro om levering af 16.700 stk. fjernaflæste NES-elmålere efter et netop gennemført EU-udbud.

Aftalen med OneCo Elektro inkluderer også tilhørende IT-applikationer samt en 15-årig driftsaftale.

Løsningen fra OneCo omfatter ikke bare mulighed for traditionel PLC-standardkommunikation, men også for aflæsning af målerne via IP-kommunikation. Dermed kan NEF-koncernen på sigt udnytte de unikke fordele, der er ved realtiden og hastigheden i dataoverførsel via IP kontra målernes standardkommunikation.

- Med IP-løsningen og dermed data i realtid kan vI tilbyde forbrugerne nye typer af tjenester. Realtidsdata åbner samtidig dørene for optimeringer i vores egen daglige drift, og på længere sigt til planlægning af nødvendige investerInger i vores anlæg, så de kan håndtere evt. kommende ændringer i forbrugsmønstre. siger Marianne Eriksen. der er direktør i NEF Fonden.

Kommunikerer med andre målere
NES-elmålerne skal ikke kun aflæse strømmen hos NEF Fondens forbrugere.

- Elmålerne er forberedte til at kunne kommunikere med andre forbrugsmålere, vi har i nærheden som for eksempel vand, gas eller varme. Vi har været i dialog med forskellige aktører. Der er mange små vandværker her i området og det kan være vanskeligt for dem at løfte opgaven, så der kunne vi byde ind, fortæller Marianne Eriksen.

Inden man påbegynder udrulningen af målerne til september, skal man lige over et par tests og pilotprojekter for at sikre sig at set-upppet fungerer. 

Samtlige 16.700 målere vil være installeret medie 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094