Den stråler. Varmer. Og måske vigtigst af alt, så giver den elektricitet, som vi er glade for at forbruge. Specielt når den også er miljørigtig.

Set med udenlandske øjne har vi i Danmark en stærk grøn position – men hvorfor følger vi så ikke de globale trends inden for solceller? Og hvorfor skal det være mere kompliceret at bruge solenergi end at lease en bil?

Det skal vi ændre på i det kommende energiforlig. 

Det kan ikke passe, at man nødvendigvis skal eje egne solceller, hvis man vil gøre en forskel for miljøet og bekæmpe de fossile brændsler. Vi skal gøre det mere fleksibelt, så man kan leje sig ind på solceller – eller måske endda lease, ligesom vi kender det fra bilbranchen.

På den måde øger vi engagementet for grøn omstilling, og gør det mindre kompliceret at satse på de vedvarende energikilder. Også for privatpersoner. Det er jo ikke alle, der har hverken økonomisk råderum, plads eller tid til at investere i eget solcelleanlæg. Men det betyder ikke, at de ikke vil. Man skal derfor arbejde for et mere fleksibelt system, så flere kan bidrage til en grønnere hverdag. Det samme gælder for kommunerne.

Lige nu kan staten og regionerne producere solenergi til eget forbrug, men kommunerne – de skal betale overpris for at købe deres egen solcellestrøm, fordi kommunalt ejede solcelleanlæg betragtes som selvstændige el producenter. Det hverken gavner eller giver incitament for grøn omstilling – og derfor skal det ændres i det kommende energiforlig. 

Ud over flere fleksible muligheder, skal det nye energiforlig sikre kontinuitet i energiforskningsmidlerne og stabilitet i udviklingen af nye teknologier. Det skal vi gøre ved at udarbejde en national strategi, der understøttes af en opprioritering af energiforskningsmidlerne. Desuden skal strategien også – naturligt nok – tage højde for det økonomiske aspekt. Energikommissionens anbefaling lyder, at støtten til vedvarende energi skal tildeles på baggrund af markedsbaserede udbud med udgangspunkt i den politiske aftale om teknologineutrale støttemodel for 2018 og 2019. 

Og når vi taler om økonomien, er Danmarks eksportpotentiale også værd at nævne. Og være stolt af. Aalborg Universitet har observeret, at bygningsintegrerede løsning (BIPV) er et nichemarked, hvor Danmark har særlige kompetencer, vi bør udnytte. Der er en stor efterspørgsel på effektive, arkitektoniske bygninger – og det ville da være helt tåbeligt ikke at tænke bygningsintegrerede solcelleanlæg ind i den kontekst. Med energiforliget skal vi have fastsat de politiske rammebetingelser, så vi kan lette ankeret og drage på eksporteventyr med solen som motor, så Danmark igen kan træde op på det grønne vinderpodie.

Artiklen er en del af temaet Klumme.