23948sdkhjf

SE skoses for gebyr-regning

Kunderne skal nu betale for at modtage snail-mail.

El- og telekunder i SE-koncernen skal fremover betale gebyr, hvis de ønsker at modtage god gammeldagspost i rudekurvert og med frimærke.

Forbrugerrådet Tænk er harm.

Det skriver Finans.dk

Det ekstra gebyr bliver på 116 kroner om året, men altså kun, hvis man ikke ønsker at overgå til digital post.

- Vi indfører digital post, så du kan få dine breve på e-mail. Det er hurtigt, nemt og bedre for miljøet – og du slipper for at tømme postkassen. For dig betyder det, at du skal tilmelde dig digital post fra os for at undgå et brevpost-gebyr. Du skal også tilmelde dig, selvom du er tilmeldt Betalingsservice for at undgå brevpost-gebyret.

Sådan skriver SE på sin hjemmeside.

En glidebane
Hos Forbrugerrådet Tænk møder gebyret ikke lige frem stående ovationer.

- Det er en glidebane. Kunderne får jo ikke noget ekstra ud af det her. Det er bare en kreativ måde for selskabet til at tjene flere penge på, siger Martin Salamon, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Hos SE forklarer chef-jurist Hans Bremholm Jahn indførelsen af gebyret med, at selskabet har oplevet større omkostninger pr. udsendelse af regninger og kommunikation til kunderne, hvilket man så ønsker at få afdækket via et postgebyr.

Som i øvrigt kan undgås hvis man tilmelder sig digital post.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094