23948sdkhjf

Assens Fjernvarme vinder sag mod Naturgas Fyn

Varmekunder i Sønderby og Ebberup får nu mulighed for at skifte naturgas ud med fjernvarme fra Assens Fjernvarme.
For to år siden henvendte borgere fra Sønderby og Ebberup sig til Assens Fjernvarme for at blive tilsluttet værket. Assens Fjernvarme var positive. Det samme var Assens Kommune, som d. 17. februar 2010 godkendte en projektansøgning fra fjernvarmeværket om muligheden for at efterkomme borgernes forespørgslen .

Naturgas Fyn, der siden 1980erne har forsynet godt halvdelen af husstandene i de to landsbyer, ønskede dog afgørelsen afprøvet ved Energiklagenævnet. Afgørelsen kom d. 5. januar 2011: En godkendelse af Assens Kommunes godkendelse, hvorfor etableringen af en fjernvarmeforbindelse til Sønderby og Ebberup nu kan påbegyndes.

Alle husstande i de to landsbyer får således mulighed for at blive tilsluttet fjernvarme fra Assens Fjernvarme, og husene vil i løbet af januar modtage materialer om muligheden for at blive tilsluttet fjernvarmesystemet.

Afgørelse med betydning på landsplan
Konsekvenserne af Energiklagenævnets afgørelse kan vise sig at være vidtrækkende. Afgørelsen slår fast, at naturgasselskaber ikke kan kræve kompensation for at slippe kunderne med henvisning til Varmeforsyningsloven.

Kendelsen lukker dermed op for, at mange områder kan skifte over til fjernvarme.

Forventer 80 procent tilslutning
Adgang til fjernvarmen kræver betaling for tilslutningen samt omkostninger ved at få fjernet oliefyr og erstattet det med en fjernvarmeinstallation. Prisen for de to elementer anslås at være henholdsvis 5.000 kr. og 25.000 kr.

Assens Fjernvarme forventer, at 200 husstande vil tilkoble sig allerede mens fjernvarmerørene udlægges, og at ca. 80 procent af alle husene i området er tilsluttet fjernvarmesystemet indenfor fem år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094