Opførelsen af vindmøller og biogasanlæg bliver ofte mødt med modstand i lokalområderne, men sådan behøver det ikke at være, siger forskere fra Aalborg Universitet.

Her har man udarbejdet 11 anbefalinger, gode råd om man vil, som ved at sætte borgeres bekymringer og ønsker i centrum for planlægningsprocessen skal gøre det mere attraktivt at bo i nærheden af vindmøller og biogasanlæg.

Konstruktiv proces
Anbefalingerne er udviklet af forskere på Det Danske Center for Miljøvurdering på Aalborg Universitet i samarbejde med DTU Vind og Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi og er netop udkommet online i en letlæselig pjece.

Pjecen med de 11 anbefalinger henvender sig til kommuner, virksomheder og bygherrer, som gerne vil opføre anlæg, der kan producere vedvarende energi.

– Borgernes og lokalområdernes bekymringer er et af de største problemer for opførelsen af anlæg, der skal producere vedvarende energi. Men det behøver ikke at være sådan. Man kan godt lave en proces, der er mere konstruktiv og win-win-orienteret, siger Ivar Lyhne, som er medforfatter på pjecen og forsker på Det Danske Center for Miljøvurdering på Aalborg Universitet.

Borgernes gode ideer bør høres tidligt
For at skabe den ”win-win-orienterede” proces bør bygherrerne mødes med borgerne tidligt, så de kan ideudvikle på, hvordan opførelsen af for eksempel vindmøller kan bidrage med noget positivt til lokalområdet, mener Ivar Lyhne.

Det prøvede man i Esbjerg, og her viste det sig bl.a., at 37 procent af 365 adspurgte borgere kunne se muligheder i at få ryddet op i gamle ejendomme i forbindelse med et vindmølleprojekt. Men den slags ideer, som kan gøre det mere attraktivt for et lokalområde at opføre eksempelvis vindmøller, risikerer at blive overset, som det ser ud nu:

– Mange borgere møder først vindmølleudviklingstanker, når der er planer om en konkret placering, der er tæt på dem. Der anbefaler vi, at der tales med borgerne, inden vindmøllerne bliver placeret, og måske endda inden det er blevet besluttet, at det skal være vindmøller, siger Ivar Lyhne.

Ved at tale med borgerne så tidligt som muligt kan der ikke kun komme forslag til, hvordan det kan blive attraktivt for området at producere grøn energi. Borgernes bekymringer kan også nå at blive hørt på et stadie i processen, hvor der kan nås at tage hensyn til bekymringerne i planlægningen.

Usikkerhed om økonomi skaber splid
Bekymringerne drejer sig ofte om konkrete miljøforhold som støj, lugt eller hvordan et anlæg påvirker udsigten. Men ny forskning fra Det Danske Center for Miljøvurdering viser, at det ofte også er usikkerhed om økonomi, der skaber splid i de samfund, hvor der skal opføres anlæg til at producere grøn energi. Det fortæller Sanne Vammen Larsen, som er forsker og leder af forskningsprojektet:

- En væsentlig kilde til uro, bekymring og utilfredshed i processen er, at der ikke er tydelighed omkring hvem får, hvem får ikke? Nogle mente, at andre var blevet ”købt”, men det var rygter, fordi der ikke var tydelighed omkring det. Vi har i vores interviews set eksempler på lokalsamfund, som i processen bliver splittet i to: Dem der er for, og dem der er imod – dem der får, og dem der ikke får.

Derfor anbefaler forskerne også at skabe gennemsigtighed om lokale fordele og ulemper, blandt andet ved at offentliggøre, hvem der bliver økonomisk kompenseret for opførelsen af eksempelvis vindmøller eller biogasanlæg.

Anbefalingerne kommer på baggrund af forskningsprojektet VVMplus, hvor der bl.a. er blevet foretaget interviews med borgere i områder med nye eller planlagte vindmølleprojekter, biogasanlæg eller solcelleanlæg.

Projektet afdækkede bl.a. de bekymringer og gener, som borgerne oplevede.