11 gode råd: Sådan gør man danskerne vilde med vind og biogas i baghaven

| Af Redaktionen | Tip redaktionen om en historie

Opførelsen af vindmøller og biogasanlæg bliver ofte mødt med modstand i lokalområderne, men sådan behøver det ikke at være, siger forskere fra Aalborg Universitet.

Læs også: Kæmpe fejl at rense spildevand på sygehuse

Her har man udarbejdet 11 anbefalinger, gode råd om man vil, som ved at sætte borgeres bekymringer og ønsker i centrum for planlægningsprocessen skal gøre det mere attraktivt at bo i nærheden af vindmøller og biogasanlæg.

Konstruktiv proces
Anbefalingerne er udviklet af forskere på Det Danske Center for Miljøvurdering på Aalborg Universitet i samarbejde med DTU Vind og Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi og er netop udkommet online i en letlæselig pjece.

Pjecen med de 11 anbefalinger henvender sig til kommuner, virksomheder og bygherrer, som gerne vil opføre anlæg, der kan producere vedvarende energi.

– Borgernes og lokalområdernes bekymringer er et af de største problemer for opførelsen af anlæg, der skal producere vedvarende energi. Men det behøver ikke at være sådan. Man kan godt lave en proces, der er mere konstruktiv og win-win-orienteret, siger Ivar Lyhne, som er medforfatter på pjecen og forsker på Det Danske Center for Miljøvurdering på Aalborg Universitet.

Borgernes gode ideer bør høres tidligt
For at skabe den ”win-win-orienterede” proces bør bygherrerne mødes med borgerne tidligt, så de kan ideudvikle på, hvordan opførelsen af for eksempel vindmøller kan bidrage med noget positivt til lokalområdet, mener Ivar Lyhne.

Det prøvede man i Esbjerg, og her viste det sig bl.a., at 37 procent af 365 adspurgte borgere kunne se muligheder i at få ryddet op i gamle ejendomme i forbindelse med et vindmølleprojekt. Men den slags ideer, som kan gøre det mere attraktivt for et lokalområde at opføre eksempelvis vindmøller, risikerer at blive overset, som det ser ud nu:

– Mange borgere møder først vindmølleudviklingstanker, når der er planer om en konkret placering, der er tæt på dem. Der anbefaler vi, at der tales med borgerne, inden vindmøllerne bliver placeret, og måske endda inden det er blevet besluttet, at det skal være vindmøller, siger Ivar Lyhne.

Ved at tale med borgerne så tidligt som muligt kan der ikke kun komme forslag til, hvordan det kan blive attraktivt for området at producere grøn energi. Borgernes bekymringer kan også nå at blive hørt på et stadie i processen, hvor der kan nås at tage hensyn til bekymringerne i planlægningen.

Usikkerhed om økonomi skaber splid
Bekymringerne drejer sig ofte om konkrete miljøforhold som støj, lugt eller hvordan et anlæg påvirker udsigten. Men ny forskning fra Det Danske Center for Miljøvurdering viser, at det ofte også er usikkerhed om økonomi, der skaber splid i de samfund, hvor der skal opføres anlæg til at producere grøn energi. Det fortæller Sanne Vammen Larsen, som er forsker og leder af forskningsprojektet:

- En væsentlig kilde til uro, bekymring og utilfredshed i processen er, at der ikke er tydelighed omkring hvem får, hvem får ikke? Nogle mente, at andre var blevet ”købt”, men det var rygter, fordi der ikke var tydelighed omkring det. Vi har i vores interviews set eksempler på lokalsamfund, som i processen bliver splittet i to: Dem der er for, og dem der er imod – dem der får, og dem der ikke får.

Læs også: Greater Copenhagen tester energilagring og -optimering for 50 millioner kroner

Derfor anbefaler forskerne også at skabe gennemsigtighed om lokale fordele og ulemper, blandt andet ved at offentliggøre, hvem der bliver økonomisk kompenseret for opførelsen af eksempelvis vindmøller eller biogasanlæg.

Anbefalingerne kommer på baggrund af forskningsprojektet VVMplus, hvor der bl.a. er blevet foretaget interviews med borgere i områder med nye eller planlagte vindmølleprojekter, biogasanlæg eller solcelleanlæg.

Projektet afdækkede bl.a. de bekymringer og gener, som borgerne oplevede.

DE 11 ANBEFALINGER

1. Inkluder sociale konsekvenser i scopet
Den obligatoriske VVM-rapport, som skal vurdere et projekts virkninger på miljøet, skal udvides så den også tager højde for sociale konsekvenser for fx lokal økonomi, kulturelle varemærker og lokalbefolkningens sundhed.

2. Lav et social baseline studie
Afhold samtaler og workshops med lokale borgere for at få en indsigt i deres ønsker og bekymringer.

3. Inkluder sociale påvirkninger på planniveau
Tag hensyn til borgernes ønsker og bekymringer allerede i den overordnede planlægning.

4. Fokuser på lokale fordele
Fokuser på de fordele, som et projekt vil kunne have for lokalområdet.

5. Tag udgangspunkt i borgerne
Formidling af et projekts konsekvenser bør tage udgangspunkt i borgernes bekymringer og behov.

6. Anerkend og reducer usikkerhed
Tag hånd om borgeres usikkerhed ved at styrke dialogen med dem og være åben om projektets sociale påvirkninger.

7. Beskriv hele projektet
Beskriv lokale forhold både før og efter projektet – ikke kun opførelsen og driften af et projekt.

8. Skab gennemsigtighed om lokale fordele og ulemper
Offentliggør hvem der kommer til at få hvilke fordele og ulemper af et projekt, herunder økonomiske.

9. Styrk borgerdeltagelsen
Kommuniker klart, yd juridisk bistand til borgerne og giv direkte adgang til dialog med planlæggeren.

10. Lav en fælles kommunikationsplan
Inviter borgerne til at være med til at bestemme, hvornår og hvordan de informeres og kan diskutere et projekt.

11. Styrk det ikke-tekniske resumé
Gør det ikke-tekniske resumé af VVM-rapporterne lettere at forstå for borgerne.

Kilde: AAU



Hold dig opdateret med Energy Supply DK

Kommentarer

Jens Gert Sørensen/Faze2
Rigtig godt at man på forhånd overvejer, hvordan lokalsamfundet spiller med på store samfundsinvesteringer som grøn energi jo er. Dog er det svært at sammenligne fx vindmøller med biogasanlæg, da især de sidste ofte fører til en del tung trafik på vejene ligesom frygten for lugtgener rangerer højt.
Vi har i Faze2 konkret arbejdet med en virksomhed, BBK, der laver lugtfiltre der helt fjerner lugt fra bl.a. biogasanlæg. Her kunne vi se behovet for at tage borgernes frygt for lugt alvorligt og sikre såvel troværdig beskrivelse af teknologien som dokumentation for effekten.
Men man må tage frygten alvorligt ligesom der også seriøst skal investeres i alle risikofaktorer, og her ser vi desværre, at lugt ikke prioriteres højt nok., hvis der skal spares. Håber rapporten kan gøre noget ved det.

Kurt Hjort-Gregersen
Det er typisk at kommende vindmøllenaboers modstand affærdiges med ordet "bekymringer" som om der ikke var noget problem. Men sagen er, at når kommende møllenaboer sætter sig ind i hvad der er på vej til at ramme dem, forvandles deres "bekymring" til vished for, at livet som nabo til kæmpevindmøller kan være langt værre end blot bekymrende. Sagen er jo den, at de regler, der skulle beskytte naboerne mod støj ikke er det papir værd de er skrevet på. Som det er nu er der nemlig KUN støjgrænser ved sølle TO vindhastigheder, og afstandskravet er KUN 600 m fra nærmeste mølle. Dette sidste er i særlig grad et problem ifht. lavfrekvent støj, der kan genere i flere km afstand. Faktisk skulle støjbekendtgørelsen være under revision nu fordi EU har kendt den ulovlig. Man kan så håbe at Christiansborgpolitikerne denne gang vil tage sagkundskaben og naboernes "bekymring" alvorligt, og indføre skrappere krav. det ville i givet fald være støjgrænser for alle vindhastigheder og afstandskrav på mindst 1500 m -2000 m afhængigt af mølleantallet, samt retskrav om kontrolmålinger i beboelser. Men interesserne bag opstilling af landvind er stærke, og de har stærke lobbyister, så det kommer næppe til at ske. Men det er det eneste der kan sikre mindre modstand derude hvor prisen i givet fald betales af de omkringboende. Hverken en pjece, eller det hedengangne vindmøllerejsehold, vil ændre på det.

Skriv kommentar
Forsiden lige nu
1

Magasinet Forsyning
Den lille fede skal energiscreenes

Der er styr på genanvendelsen i Skalskoven. Næste udfordring bliver energien.

Eniig kan godt tage armene helt op over hovedet

Overskuddet er mere end fordoblet i 2017

Magasinet Forsyning
Solar banker 10.000 elmålere afsted om ugen

Kamstrup leverer en million målere - Solar plukker, pakker og distribuerer.

Endnu en argentinsk ordre til Vestas

1

Magasinet Forsyning
Jordvarmen hamres i jorden i Vejle

Nyhedsbrev

Magasinet Forsyning
Roskilde Festival presser lokalt renseanlæg

Anlægges aflastes, mens musikken spiller.

Konkursramte medarbejdere flyttes til Fredericia

Nu er indkøringsperioden ovre

Svendborg Kraftvarmeværk på vej mod en lukning

Magasinet Forsyning
Northside kører den ind med øko-bajere og vedvarende energi

Magasinet Forsyning
Ikke overraskende: Danmark skal være grønnere end i dag

Reaktionerne på regeringens energiudspil er mange og rummer en bred palette af følelser: glæde, bekymring, skuffelse og optimisme

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Magasinet Forsyning
Fjernvarmen fortrænger gassen på Als

Sønderborg Forsyning investerer 350 millioner i nye kedler og en udvidelse af forsyningsnettet

MHI Vestas klar til taiwanske tyfoner

Anlæg af plast-solfangere sat på pause

Video & Billedserier
Børge lukkede af for dampen i København

Danmark og Sverige slår gas-markederne sammen

Leverandør af biomasseanlæg køber op

Linka Energy skaffer sig adgang til teknologi inden for afbrænding af returtræ og vådt brændsel.

G20+ landenes energiministre kommer til København

Midtjysk Elhandel i nyt skandinavisk samarbejde

1

Efter fund af pesticider: Rensning af drikkevand kan blive en nødvendighed

Best Green sikrer varme og køl i Vejle

Nu har løsningen vundet en europæisk varmepumpe-pris

Klumme:
Debat
De store energi-aktører har taget FN’s Verdensmål til sig

Ejere af konkursramt entreprenørvirksomhed går hver til sit

Datterselskab blev slået på prisen

Siemens Gamesa lander ny kunde i Japan

Kæmpe fejl at rense spildevand på sygehuse

Verdo leverer historisk resultat

Fremgang hos NKT trods kulde og ordretørke

Nu skal Skotland have dansk fjernvarme

Eksperter: Billig strøm kvæler forbrugeres grønne bevidsthed

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Energi- og olieforum skifter navn

Eksporten af vandteknologi stiger - men ikke nok

Regeringen pynter sig med forældet førsteplads i grøn energi

Lilleholt indgår nyt samarbejde med Californien om havvind

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Prevas har ansat Software Developer, Henrik Bach

Indendørs modul til METRO THERMs varmepumper

Vi holder seminar om genanvendt plast den 19. juni 2018 - og du er inviteret!

Ny 30ECT Ultra EC børsteløs motor – ultra højt moment i et kompakt design

Energieffektiv luft-vand varmepumpe - giver pengene 5 gange igen

NKT kampagne

Opret sikkert i eksplosive områder

De helt rigtige løsninger til hårde miljøer

Der er gang i produktionen af vores nye løfteåg til truck hos vores maskinfabrik i Aalborg.

Pilz fortsætter væksten i omsætning og medarbejderantal samt udvider produkt-porteføljen

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

Nye medarbejdere

Prysmian 1.kvartal 2018 resultat

Skal du med til Metrologidagen 2018?

Hvilken sensor til niveau måling er bedst?

SEEPEX udvikler energieffektiv systemløsning

Kunne du også tænke dig en traverskran som vi for nylig har leveret til denne kunde?

KE Fibertec satser på Norge

Broelementerne til Kronprinsesse Marys bro kræver løftegrej i den helt tunge ende

Dansk Procesventilation har færdiggjort centralstøvsuger til Abenas nye produktionslinje

NYHED – Good For Food rengøringsudstyr

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

Beskyttelse af sikkerhedsgrunde

Fibox A/S præsenterer profil video

Kan gammel teknik som trapkey og interlocks integreres i et industri 4.0 mi...

Send til en kollega

0.232