11 gode råd: Sådan gør man danskerne vilde med vind og biogas i baghaven

| Af Redaktionen | Tip redaktionen om en historie

Opførelsen af vindmøller og biogasanlæg bliver ofte mødt med modstand i lokalområderne, men sådan behøver det ikke at være, siger forskere fra Aalborg Universitet.

Her har man udarbejdet 11 anbefalinger, gode råd om man vil, som ved at sætte borgeres bekymringer og ønsker i centrum for planlægningsprocessen skal gøre det mere attraktivt at bo i nærheden af vindmøller og biogasanlæg.

Konstruktiv proces
Anbefalingerne er udviklet af forskere på Det Danske Center for Miljøvurdering på Aalborg Universitet i samarbejde med DTU Vind og Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi og er netop udkommet online i en letlæselig pjece.

Pjecen med de 11 anbefalinger henvender sig til kommuner, virksomheder og bygherrer, som gerne vil opføre anlæg, der kan producere vedvarende energi.

– Borgernes og lokalområdernes bekymringer er et af de største problemer for opførelsen af anlæg, der skal producere vedvarende energi. Men det behøver ikke at være sådan. Man kan godt lave en proces, der er mere konstruktiv og win-win-orienteret, siger Ivar Lyhne, som er medforfatter på pjecen og forsker på Det Danske Center for Miljøvurdering på Aalborg Universitet.

Borgernes gode ideer bør høres tidligt
For at skabe den ”win-win-orienterede” proces bør bygherrerne mødes med borgerne tidligt, så de kan ideudvikle på, hvordan opførelsen af for eksempel vindmøller kan bidrage med noget positivt til lokalområdet, mener Ivar Lyhne.

Det prøvede man i Esbjerg, og her viste det sig bl.a., at 37 procent af 365 adspurgte borgere kunne se muligheder i at få ryddet op i gamle ejendomme i forbindelse med et vindmølleprojekt. Men den slags ideer, som kan gøre det mere attraktivt for et lokalområde at opføre eksempelvis vindmøller, risikerer at blive overset, som det ser ud nu:

– Mange borgere møder først vindmølleudviklingstanker, når der er planer om en konkret placering, der er tæt på dem. Der anbefaler vi, at der tales med borgerne, inden vindmøllerne bliver placeret, og måske endda inden det er blevet besluttet, at det skal være vindmøller, siger Ivar Lyhne.

Læs også: Dansk brændselscellesystem får kommercielt gennembrud

Ved at tale med borgerne så tidligt som muligt kan der ikke kun komme forslag til, hvordan det kan blive attraktivt for området at producere grøn energi. Borgernes bekymringer kan også nå at blive hørt på et stadie i processen, hvor der kan nås at tage hensyn til bekymringerne i planlægningen.

Usikkerhed om økonomi skaber splid
Bekymringerne drejer sig ofte om konkrete miljøforhold som støj, lugt eller hvordan et anlæg påvirker udsigten. Men ny forskning fra Det Danske Center for Miljøvurdering viser, at det ofte også er usikkerhed om økonomi, der skaber splid i de samfund, hvor der skal opføres anlæg til at producere grøn energi. Det fortæller Sanne Vammen Larsen, som er forsker og leder af forskningsprojektet:

- En væsentlig kilde til uro, bekymring og utilfredshed i processen er, at der ikke er tydelighed omkring hvem får, hvem får ikke? Nogle mente, at andre var blevet ”købt”, men det var rygter, fordi der ikke var tydelighed omkring det. Vi har i vores interviews set eksempler på lokalsamfund, som i processen bliver splittet i to: Dem der er for, og dem der er imod – dem der får, og dem der ikke får.

Derfor anbefaler forskerne også at skabe gennemsigtighed om lokale fordele og ulemper, blandt andet ved at offentliggøre, hvem der bliver økonomisk kompenseret for opførelsen af eksempelvis vindmøller eller biogasanlæg.

Læs også: Ny dansk opfindelse renser vand med sollys

Anbefalingerne kommer på baggrund af forskningsprojektet VVMplus, hvor der bl.a. er blevet foretaget interviews med borgere i områder med nye eller planlagte vindmølleprojekter, biogasanlæg eller solcelleanlæg.

Projektet afdækkede bl.a. de bekymringer og gener, som borgerne oplevede.

DE 11 ANBEFALINGER

1. Inkluder sociale konsekvenser i scopet
Den obligatoriske VVM-rapport, som skal vurdere et projekts virkninger på miljøet, skal udvides så den også tager højde for sociale konsekvenser for fx lokal økonomi, kulturelle varemærker og lokalbefolkningens sundhed.

2. Lav et social baseline studie
Afhold samtaler og workshops med lokale borgere for at få en indsigt i deres ønsker og bekymringer.

3. Inkluder sociale påvirkninger på planniveau
Tag hensyn til borgernes ønsker og bekymringer allerede i den overordnede planlægning.

4. Fokuser på lokale fordele
Fokuser på de fordele, som et projekt vil kunne have for lokalområdet.

5. Tag udgangspunkt i borgerne
Formidling af et projekts konsekvenser bør tage udgangspunkt i borgernes bekymringer og behov.

6. Anerkend og reducer usikkerhed
Tag hånd om borgeres usikkerhed ved at styrke dialogen med dem og være åben om projektets sociale påvirkninger.

7. Beskriv hele projektet
Beskriv lokale forhold både før og efter projektet – ikke kun opførelsen og driften af et projekt.

8. Skab gennemsigtighed om lokale fordele og ulemper
Offentliggør hvem der kommer til at få hvilke fordele og ulemper af et projekt, herunder økonomiske.

9. Styrk borgerdeltagelsen
Kommuniker klart, yd juridisk bistand til borgerne og giv direkte adgang til dialog med planlæggeren.

10. Lav en fælles kommunikationsplan
Inviter borgerne til at være med til at bestemme, hvornår og hvordan de informeres og kan diskutere et projekt.

11. Styrk det ikke-tekniske resumé
Gør det ikke-tekniske resumé af VVM-rapporterne lettere at forstå for borgerne.

Kilde: AAU



Hold dig opdateret med Energy Supply DK

Kommentarer

Jens Gert Sørensen/Faze2
Rigtig godt at man på forhånd overvejer, hvordan lokalsamfundet spiller med på store samfundsinvesteringer som grøn energi jo er. Dog er det svært at sammenligne fx vindmøller med biogasanlæg, da især de sidste ofte fører til en del tung trafik på vejene ligesom frygten for lugtgener rangerer højt.
Vi har i Faze2 konkret arbejdet med en virksomhed, BBK, der laver lugtfiltre der helt fjerner lugt fra bl.a. biogasanlæg. Her kunne vi se behovet for at tage borgernes frygt for lugt alvorligt og sikre såvel troværdig beskrivelse af teknologien som dokumentation for effekten.
Men man må tage frygten alvorligt ligesom der også seriøst skal investeres i alle risikofaktorer, og her ser vi desværre, at lugt ikke prioriteres højt nok., hvis der skal spares. Håber rapporten kan gøre noget ved det.

Kurt Hjort-Gregersen
Det er typisk at kommende vindmøllenaboers modstand affærdiges med ordet "bekymringer" som om der ikke var noget problem. Men sagen er, at når kommende møllenaboer sætter sig ind i hvad der er på vej til at ramme dem, forvandles deres "bekymring" til vished for, at livet som nabo til kæmpevindmøller kan være langt værre end blot bekymrende. Sagen er jo den, at de regler, der skulle beskytte naboerne mod støj ikke er det papir værd de er skrevet på. Som det er nu er der nemlig KUN støjgrænser ved sølle TO vindhastigheder, og afstandskravet er KUN 600 m fra nærmeste mølle. Dette sidste er i særlig grad et problem ifht. lavfrekvent støj, der kan genere i flere km afstand. Faktisk skulle støjbekendtgørelsen være under revision nu fordi EU har kendt den ulovlig. Man kan så håbe at Christiansborgpolitikerne denne gang vil tage sagkundskaben og naboernes "bekymring" alvorligt, og indføre skrappere krav. det ville i givet fald være støjgrænser for alle vindhastigheder og afstandskrav på mindst 1500 m -2000 m afhængigt af mølleantallet, samt retskrav om kontrolmålinger i beboelser. Men interesserne bag opstilling af landvind er stærke, og de har stærke lobbyister, så det kommer næppe til at ske. Men det er det eneste der kan sikre mindre modstand derude hvor prisen i givet fald betales af de omkringboende. Hverken en pjece, eller det hedengangne vindmøllerejsehold, vil ændre på det.

Skriv kommentar
Forsiden lige nu

Vordingborg Fjernvarme udvider

Miniby får mini-varmeværk

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Siemens-fusion får større synergieffekt end forventet

NEF Fonden investerer i 16.700 fjernaflæste elmålere

Målerne skal på sigt kunne kommunikere med andre forbrugsmålere.

Nyhedsbrev

25 millioner til energispild og walk-in kølerum

Dansk Energi har netop smidt 25 millioner efter 15 grønne projekter.

Nu mangler SK Forsyning bare første spadestik

Selskabet har fundet sin entreprenør.

Nye miljøkrav til lastbiler på vej i EU

EU har sendt forslag om CO2-krav til lastbiler i høring hos regeringerne

1

Vattenfall igen, igen: Kystnære havmøller kommer ikke længere ud

Ny rekord: Antallet af østarbejdere stiger stadig

Klumme: FN’s Verdensmål åbner et kæmpe marked for danske energi-løsninger

Minister afviser solcellebranchens kritik

Vindmølleindustriens behov er vigtigere end solcellebranchens.

Vestas' milliarddræn til havs er standset

Fjernvarmeselskaber vil samarbejde sig til større værdi

1

Energistyrelsen inviterer til dialog om udbudsbetingelser for solceller

Vindmølle i Østerild spiller rockmusik

Energilagring
Elektrolyseceller muliggør energilagring i stor skala

DTU Energi har testet elektrolysecellers evne til at lagre vindmøllestrøm fra en bornholmsk vindmøllepark.

Nord Stream 2 afsøger mulighed for ny linieføring

Skal russisk gaslinie gå syd eller nord om Bornholm?

Kamstrups nye fabrik er oppe at køre

Maskiner og køretøjer skyld i halvdelen af alle dødsulykker på jobbet

Fund af sprøjtegift i drikkevandet flere steder i Østjylland

1

Klumme: Det kommende energiforlig skal satse endnu mere på vores uendelige ressource – solen.

Hvorfor skal det være mere kompliceret at bruge solenergi end at lease en bil?

Ørsted lægger kæmpe-ordre hos Siemens Gamesa

Møllerne i verdens største havmøllepark bliver Siemens Gamesas 8 MW-møller.

Bøvl får Bilka til at give overskuds-varmen væk

Halvdelen af mindre virksomheder er ikke rustede til et ejerskifte

Siemens Gamesa går i offensiven i Sydøstasien

Oliepris er under pres - store fald i løbet af seneste uge

1

Jerslevs solvarmeanlæg skal udvides

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

300 huse kobles på solenergi

De fuldfede år er ovre for Vestas

Rusland: Ansøgning om omstridt gasledning følger loven

Grænsestrid med Polen står i vejen for milliardprojekt

Aftale om energilagring og elvarmeafgift: Et vigtigt skridt

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

NRGi sælger fra

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Victor er udlært elektriker hos EL:CON i Aarhus

Dansk Boligbyg a/s skal opføre 57 lejligheder på skøjtehalsgrunden i Aalborg

NYHED – Good For Food rengøringsudstyr

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

Temadag om komfortkøling

GCC - Den nye forskruning

Ion-bar eliminerer statisk elektricitet på papir, film og plastmaterialer

Kvalitets pumper Vs. Blok pumper, Wangen Pumpen gennem næsten 50 år.

Det er ikke alle produkter i vores udlejningsprogram der kan være i en alukasse…

Vurdering af spændingskvalitet i henhold til tekniske forskrifter

Mobiliteten på arbejdsmarkedet er højere end nogensinde!

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

Værd At Vide...

Jeres samarbejdspartner til optimering!

Du har ret til det bedste og sikreste udstyr, når du arbejder i højderne

Har du set vores 2018 katalog?

Spænd bæltet og sæt fokus på sikkerheden

Lavere elvarmeafgift pr. 1. maj 2018

Stop statisk elektricitet før det starter

Dansk Procesventilation har færdiggjort projekt med olietågeudsugning fra CNC-maskine

CERTEX Danmark har X factor

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

Driftslederens pligter og ansvar

PUR Belægning til rutschebaner

Køreklar kvalitetsopvarmning af boligblokke

Send til en kollega

0.201