23948sdkhjf

Modstrøm har opgivet at konkurrere på prisen

I stedet tiltrækkes kunderne med sparerejser

Prisen for strøm er lav i Danmark, og udgør kun cirka 14 procent af den samlede elregning. Resten af regningen består af moms og afgifter til staten samt tariffen for transport af strømmen til monopolerselskaberne.

I en udregning fra Politiken sidste år fremgik det, at den maksimale besparelse på at skifte energiselskab for en privat forbruger ligger på omkring 200 kr. årligt.

Det var det, der i sin tid fik energiselskabet Modstrøm til at ikke at satse hele dynen i en pris-konkurrence, da prisen mildest talt ikke har den store betydning for den enkelte husstand. 

 - Den lave strømpris og konkurrenceforholdene i den danske forsyningssektor har fra starten tvunget os til at tænke anderledes. (…) Vi ville ikke bare sælge strøm, men også hjælpe vores kunder med at reducere energiforbruget. Den samme formel kører vi efter i dag, hvor vi inspirerer og motiverer vores kunder til et energirigtig energiforbrug, siger Anders Millgaard:

I stedet besluttede selskabet at slå sig på sparerejser.  Her hjælper man kunderne med at forholde sig aktivt til deres energiforbrug. Det har vist sig at være en god ide. 

15.000 vejledningsforløb
For Modstrøm er der ingen modsætning mellem klimabevidst og økonomisk fornuftig adfærd, men forudsætningen er, at kunderne selv forholder sig til deres energiforbrug.

Alene i 2017 har Modstrøms energivejledere gennemført omkring 15.000 vejledningsforløb, såkaldte ’sparerejser’, hvor de har hjulpet kunderne med at gennemføre besparelser på over 12 millioner kroner. 

Rådgivning og vejledning til kunderne vil derfor også fremover være Modstrøms kerneydelse. 

- Hver eneste dag afdækker vores medarbejdere potentielle besparelser for kunder på over 250.000 kr. Når vi først har afdækket mulighederne og lagt en plan for, hvad der skal gøres, er motivationen for at komme i gang med energiforbedringer som regel stor. Vores kunder brænder for at gøre en forskel, og vi vil også fremover gøre alt hvad vi kan, for at hjælpe dem godt i gang, siger Anders Millgaard.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078