23948sdkhjf

Så kom røggas-vaskeren til Sindal

Se hvordan det så ud, da den blev løftet ind i Sindal Varmeforsynings nye kraftvarmeværk.

Første spadestik til Sindal Varmeforsynings nye CO2-neutrale kraftvarmeværk blev taget i maj 2017.

Bygningen til anlægget er blevet etableret hen over efteråret i 2017, hvilket betyder at virksomheden Dall Energy nu kan komme i gang med at levere nøglekomponenterne til anlægget, der skal producere 5 MW varme og 800 kW el på flis, haveaffald og andre alternative brændsler.

I sidste uge ankom røggasvaskeren og opfugteren, og de blev på fornemmeste vis løftet ind i bygningen. 

Værket i Sindal er Dall Energys første turn-key-leverance, og Jens Dall kan glæde sig over, at alt gik som smurt i olie. 

- Det gik super godt og var en fantastisk oplevelser, fortæller Jens Dall, som ser frem til at de næste leverancer ankommer til Sindal.

Torsdag den 1. februar ankommer termo-olie economizeren og ekspansionstanken, mens selve turbinen bliver leveret i marts.

Kraftvarmeværket skal stå klar til fyringssæsonen 2018/2019.


Artiklen er en del af temaet Video & Billedserier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.124