23948sdkhjf

Videbæk Biogas mangler dybstrøelse

Det kommende biogasanlæg i Trøstrup ved Videbæk har stort set aftalerne om kvæg- og svinegylle på plads, men mangler fortsat dybstrøelse for at have den optimale blanding af råvarerne til biogasanlægget.

Leverandørforeningen og Videbæk Biogas er i gang med at lave aftaler om levering af majs, der kan erstatte den manglende dybstrøelse.

Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

- Medlemmer af Leverandørforeningen til Videbæk Biogas er blevet tilbudt muligheden for at levere majs, og hvis det ikke er nok, søger vi majs hos andre planteavlere. På samme måde søger vi også efter leverandører af græsensilage. Vi er stort set i mål med mængderne, men det skal ikke afholde medlemmer og andre i at henvende sig med mere biomasse. Det vil være godt at have et kartotek over leverandører, som er interesserede i at komme med, hvis nogle ønsker at forlade os, siger Ole Kjær, formand for Leverandørforeningen til Videbæk Biogas.

Både landmændene bag leverandørforeningen og Videbæk Biogas er desuden interesseret i at komme i kontakt med planteavlere og maskinstationer, der kan aftage den afgassede gylle.

Videbæk Biogas bliver med en samlet investering på 235 mio. kr. et af landets største. Parterne bag er NGF Nature Energy, Arla Foods, Xergi og leverandørerne, der består af 75 landmænd. Sidstnævnte ventes i første omgang samlet at tegne sig for cirka ni procent af ejenkapitalen i Videbæk Biogas A/S; svarende til syv mio. kr.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11