23948sdkhjf

I dag er det Strømmens Dag

Bamsedag, Smilets dag, Bygningskulturens Dag og Krammedag.

Adskillige dage om året er mærkedage.

7. februar er sikker internetdag, 15. marts er international forbrugerdag, 22. marts er verdensdag for vand og 17. juni er Dansk Mølledag – Bare for at nævne et par stykker.

I dag den 23. januar er Strømmens Dag.

Det har det været de sidste fire år. En dag hvor vi fejrer, hvad vi tager for givet, men som ikke er en selvfølge alle steder i verden.

Et af FNs Verdensmål frem mod 2030 handler om at sikre alle adgang til pålidelig og moderne energiforsyning til en overkommelig pris.

- Derfor fejrer vi i dag Strømmens Dag i Norden. For at huske os selv og hinanden på, at strøm er grundlaget for det moderne liv, vi lever i dag. For at værdsætte det, vi har, og sætte fokus på, at ikke alle er lige så privilegerede, skriver Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi på organisationens hjemmeside.

99,99 procent af tiden
I Danmark har vi strøm i stikkontakten 99,99 procent af tiden – det er forsyningssikkerhed i verdensklasse.

I 2017 blev 43,4 procent af Danmarks elforbrug leveret af vindmøller og med en stadig større andel af sol, vind og biomasse i vores energisystem bliver strømproduktionen grønnere og grønnere.

Ifølge Dansk Energis beregninger vil vores elproduktion derfor udlede mindre og mindre CO2. Fra 2000 til 2020 vil CO2-indholdet i el falde med 69 procent.

- Derfor bruger vi også Strømmens Dag til at slå et slag for, at vi fremadrettet får mere af den stadigt grønnere strøm ind i vores energisystem. Vi kan med fordel bruge energieffektive og eldrevne varmepumper til at opvarme boliger og bygninger, hvor det giver mening – og bruge el i biler, busser og sågar færger, så også transporten bliver grønnere, skriver Lars Aagaard.

Fem facts om strømmen
I Danmark har vi strøm i stikket 99,99 procent af tiden. Det er forsyningssikkerhed i verdensklasse.

Elnettet i Danmark er 170.000 km langt og kan nå mere end fire gange rundt om jorden.

I 2017 producerede danske vindmøller strøm svarende til 43,4 % af vores elforbrug. Det er verdensrekord.

CO2-indholdet i el vil falde med 69 procent mellem 2000 og 2020 ifølge Dansk Energis beregninger.

I dag udgør vedvarende energi cirka 54 procent af vores elforbrug. I 2020 vil det være omtrent 72 procent. (Kilde: Dansk Energi)

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094