23948sdkhjf

Aalborg Fjernvarmeforsyning mister vand

30 kubikmeter vand. Så meget kunne Aalborg Fjernvarmeforsyning konstaterer der forsvandt i timen fra forsyningsledningerne efter nytår. Regningen for vandtabet kan ende med at blive fordelt mellem alle varmekunderne.
På det 1.300 km lange ledningsnet mister Aalborg Fjernvarmeforsyning store mængder vand. Prisen for at opvarme og tilføje 20 kubikmeter nyt spædevand i timen ligger på 10.000 kr. om dagen.

- Omkostningerne ved at tilføre nyt spædevand afhænger selvfølgelig af, om der er tale om fremløbsledninger eller returledninger. Men selvom det er dyrest for fremløbsledningernes vedkommende - fordi vi både mister vandet og energien det indeholder - er det fortsat et meget lille beløb i forhold til vores samlede budget, forklarer ifølge teknisk chef, Nils-Aage Gregersen, til Nordjyske.

Findes lækket ikke kan regningen ende med at blive fordelt mellem alle kunder, og ikke de virksomheder eller privatpersoner hvor lækagen er.

- Det er ikke voldsomt mange penge, det drejer sig om. Men det er alligevel trælst og besværligt, og derfor vil vi også meget gerne i kontakt med folk, som har en mistanke om, hvor det er galt, siger Nils-Aage Gregersen.

Beder om hjælp
Problemet med vandtab skulle have været løst i december måned, men i perioden mellem jul og nytår blev der igen konstateret problemer. Udslip kan spores med termografi, men arbejdet er omfattende og tager tid, så al hjælp er velkommen.

- Vi har fået et par enkelte meldinger fra virksomheder, som har stået tomme mellem jul og nytår. Men selvom det så ud til, at vi havde fået stoppet vandtabet i dagene op til jul, blev det helt galt igen her omkring nytår, forklarer Nils-Aage Gregersen og uddyber:

- Det lykkedes os ganske vist at finde en stor læk ved Printca, hvor vandet fossede ud. Men vi mister stadig meget mere vand, end vi plejer, og derfor har vi også hårdt brug for, at folk fortsat holder øjne og ører åbne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079