23948sdkhjf

NRGi hjælper Palsgaard med energibesparelser

I december indgik NRGi og Palsgaard en klimapartnerskabsaftale, som bringer Palsgaard tættere på målsætningen om at være CO2-neutral i 2020.
Siden 2005 har Palsgaard sparet 30 procent af energiforbruget blandt andet ved at bygge sit eget halmfyringsanlæg og intelligent lyskontrol. Virksomheden modtog også Realkredit Danmarks ”Kloge m2 pris” i 2009. Det er dog langt fra nok for Juelsmindevirksomheden.

- Vi har vedtaget at arbejde for at nedbringe CO2-udslippet frem mod 2020, hvor vi har en vision om at være CO2-neutrale. Derfor har vi valgt at indgå et klimapartnerskab med NRGi, som kommer med erfaringerne til, at vi kan nå det mål, siger Birger Brix, bestyrelsesformand i Palsgaard.

Klimapartneraftalen betyder blandt andet, at Palsgaards danske afdeling helt har skiftet elforbruget ud med RECS-certificeret vindenergi via Energi Danmark Vind.

Økonomisk forsvarlig og energirigtig rådgivning
Energiselskabet NRGi har opbygget en organisation med viden og kompetencer, som på alle energirelaterede områder kan sikre løsninger, som er klima- og energirigtige, men også økonomisk forsvarlige og teknisk velfungerende.

- Palsgaard er allerede en virksomhed med et enormt stort fokus på klimaet, og det betyder, at der er en stor vilje til at arbejde med energibesparelser. Vi kommer med kompetencer til at prioritere og skabe overblik over det arbejde, siger Morten Winther, kommerciel direktør i NRGi.

Det er ikke kun på elforbruget, at der sker ændringer hos Palsgaard. Med klimapartnerskabsaftalen bliver Palsgaard også en af de første danske virksomheder med sin helt egen ladestander til elbiler, så virksomheden er klar til at give klimavenlig strøm til medarbejdernes og de besøgendes kommende elbiler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11