Det er det første, vi gør, når vi bliver født, og det sidste vi gør, når vi skal herfra. Vi trækker vejret. Det er derfor ikke uvæsentligt, hvilken kvalitet den luft, vi får ned i lungerne, har.

Luftforurening påvirker vores helbred og fører bl.a. til hjerte-kar-sygdomme, astma og lungekræft. 

Brændeovne er indbegrebet af hygge og er en billig varmekilde, såfremt der anvendes træ fra private haver, læhegn og lignende. Modsat er elvarme – pga. afgift systemet - en voldsom dyr opvarmningsform og blandt mange kommunalpolitikere er der absolut intet hyggeligt ved de vindmøller, der faktuelt er billigste måde at producere strøm på.

Faktisk er der en stribe af kommuner, der med henvisning til en igangværende undersøgelse af helbredsmæssige konsekvenser af naboskab til vindmøller, afslår at give tilladelse til opsætning af sådanne.

Det kan undre.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der indtil nu intet belæg for, at naboskab til vindmøller skulle påvirke helbredet negativt.

Det samme kan absolut ikke siges om de hyggelige brændeovne. Her foreligger der solid forskningsmæssig dokumentation af negative helbredsmæssige virkninger, der helt overvejende kan tilskrives udledningen af fine partikler mindre end 2,5 mikrometer (PM2.5).

Det koster årligt 13 menneskeliv (Jensen et al., 2017), at der fyres 52.000 skov rummeter træ i 20.000 brændeovne i København og Frederiksberg kommuner.

Hvordan ville det se ud, såfremt opvarmningen i stedet skete ved brug af el produceret af vindmøller?

Regnes der med en virkningsgrad på 70 % ved brændefyring, ville varmen fra de 20.000 brændeovne svare til 60.000 MWh på simple el-paneler eller 15.000 MWh via effektive varmepumper.

I 2017 producerede vindmøller i segmentet 3.6 – 4.0 MW i gennemsnit svarende til 11.275 MWh i et normalt vindår.

Det vil sige, at produktionen fra 1,3 vindmølle via varmepumper ville kunne levere samme mængde varme som de 20.000 brændeovne eller i runde termer: El produktionen fra 1 vindmølle kan redde 10 menneskeliv per år. Blev der i stedet anvendt simple el-paneler, vil dette kræve el produktionen
fra 5,3 vindmøller.

Også økonomisk vil det i høj grad kunne betale sig for samfundet at erstatte varmen fra de 20.000 brændeovne med el fra vindmøller – endda selv om der bruges el-paneler: Hyggespredende el-kaminer på 2000 watt koster omkring 1.000 kr. stykket. Anlægsudgiften for den nødvendige vindmøllekapacitet (5,3 møller) beløber sig til 177 mio. ved en udgift på 2.950 kr. per 1.000 kW produktion. Med driftsomkostninger
på 7 øre per produceret kW vil de årlige driftsomkostninger være godt 4 mio. kr.

De eksterne omkostninger ved opvarmning via 20.000 brændeovne i København og Frederiksberg løber ifølge Jensen et al op i 104 mio. kr. per år.

Det vil sige, efter to år vil anskaffelse af vindmøller og elkaminer være betalt tilbage, hvorefter samfundet de næste 25 år årligt vil spare ca. 100 mio., selv om husejerne har fået en el-kamin foræret og modtager betalingsfri el svarende til den varme effekt, som de havde fra deres gamle brændeovn.

Ovenstående er et tænkt og teoretisk forslag, der ikke uden videre lader sig realisere i virkeligheden.

Eller er det?

- Slip for bøvl og svineri: Byt din brændeovn til hyggespredende el-kamin med et årligt frit forbrug på xx kWh.

Mon ikke mange københavnske husejere ville tage imod sådan et tilbud?