23948sdkhjf

Så har Horsens flisvarme i rørene

Nyt biomasse-anlæg er i gang med at blive testet
Fjernvarme Horsens er nu i fuld gang med at teste første etape af sit nye biomasseanlæg, som allerede leverer varme til 5.000 nye forbrugere, skriver Horsens Folkeblad.

Biomasseanlægget bliver opført ved siden af det eksisterende kraftvarmeværk i Horsens, og der blev sat ild til den første flis i november.
I december blev anlægget udfordret med forskellige typer flis med forskelligt vandindhold.

- Det har kørt fantastisk. Anlægget har automatisk tilpasset sig de forskellige brændsler, så det er vi godt tilfredse med, siger Bjarne Skyum, projektleder ved Fjernvarme Horsens, til Horsens Folkeblad.

Efter planen bliver første etape formelt overleveret til Fjernvarme Horsens 1. marts - og derefter følger arbejdet med anden etape, som skal være færdig i 2021 og bringe det samlede bygningsareal op på cirka 5.000 kvadratmeter. Værket vil kun være i drift fra oktober til april, når behovet for varme er størst, nævner folkebladet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.283