Planer om opstilling af nye vindmøller til lands starter ofte en tsunami af protester fra berørte naboer, der enten trækker planlægningen i langdrag eller får projektet helt skrinlagt. 

Men når møllerne først er rejst og troner i landskabet, så er der overraskende få klager over vindmøllerne.

Det viser en ny undersøgelse fra foreningen VidenOmVind, der finansieres af organisationer og virksomheder med økonomiske interesser i vindmølleindustrien.

Den viser, at der i langt hovedparten af kommunerne i årene 2013-2016 var ingen eller meget få klager over de cirka 5600 landvindmøller, der står rundt i landet.

- Når folk først vænner sig til vindmøllerne, så accepterer de dem og ser dem som en del af landskabet, hvor de bor, siger sekretariatsleder Henrik Vinther fra VidenOmVind.

- Der er med andre ord et misforhold mellem den ballade, der ofte ses i planlægningsprocessen, før kommunalbestyrelsen tager beslutning om nye vindmøller eller ej, og virkeligheden bagefter, siger han.

Henriette Vendelbo er formand for Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller.

- Jeg tror ikke, at få klager er et udtryk for, at folk er glade, siger hun

- Jeg tror snarere, at det er træthed. Typisk har folk kæmpet i flere år, før møllerne kom op. Og erfaringerne fra andre kommuner viser, at det nærmest er håbløst at kæmpe videre, når møllerne først er oppe, siger hun.

De senere år er det gået hurtigere end forventet med at opstille nye landvindmøller, som skal opfylde målet om en tilgang på ekstra 500 MW i 2020. 

I kulissen lurer dog fortsat den stærkt forsinkede videnskabelige undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse om sammenhængen mellem vindmøllestøj og helbredsgener hos mennesker, der bor tæt på møllerne.

Den har foreløbig fået en stor gruppe kommuner til at udsætte deres vindmølleudbygning. Undersøgelsen ventes først i det nye år.

/ritzau/