23948sdkhjf

Esbjerg Forsyning belønner energibevidste kunder

Fjernvarmepriserne falder mærkbart. Særligt grønne forbrugere får gavn af nye tiltag
De faste bidrag halveres for fjernvarmekunderne, som modtager klimavenlig fjernvarme fra Esbjerg Forsyning. GJ falder til 102,43 kr., hvilket svarer til en 10 procents reduktion i forhold til 2010.

Det står fast efter taksterne hos Esbjerg Fjernvarme blev fastlagt. Forbrugerpriserne sænkes og prisstrukturen ændres, så energi-sparetiltag belønnes endnu mere.

- De nye varmepriser kommer selvfølgelig alle vore kunder til gode. Men især belønnes kunder, der efterisolerer huset, skifter til lavenergi-ruder eller sætter gang i andre energisparetiltag i boligen, siger Esbjerg Forsynings bestyrelsesformand Freddie Madsen.

Flere års arbejde til kundernes fordel
2011-varmeprisen skrues ned, fordi Esbjerg Forsyning har oparbejdet en overdækning gennem de to seneste år. Den skal betales tilbage til kunderne.

- Internt har vi haft fokus på effektivisering og løbende forbedringer. Vi har holdt vore omkostninger nede og dermed hentet en million-besparelse hjem, fortæller Jesper Frost Rasmussen.

Fald i prisen for miljøvenlig strøm spiller også en vigtig rolle.

- Samtidig har vi kunnet aftage varme til lavere pris end forventet. Næsten 50 % af fjernvarmen i Esbjerg er ”grøn”, altså baseret på miljøvenlige brændsler, såsom affald og bioolie. Vi aftager en stor del af denne fra L90 Affaldsforbrænding. De har formået at effektivisere deres drift og levere varme til os til en væsentlig lavere pris end vi havde budgetteret med. Det har også givet os en besparelse på mange millioner kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094