23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fald i industriens produktion

Efter fremgang i august-september faldt den danske industriproduktion med 4,8 % fra september til oktober. Niveauet er dog højere end sidste år, og samtidig er ordreindgangen steget.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den samlede industriproduktion gik tilbage med 4,8 % i perioden september-oktober 2010.





I faktiske tal er niveauet 3,0 % højere end sidste år, men 18,6 % lavere end for to år siden. Sammenholdes perioden august-oktober med maj-juli er der tale om et fald på 2,3 %.





Der produceres flere varige forbrugsgoder

Produktionen af varige forbrugsgoder skiller sig ud som det eneste område med øget aktivitet. Her er der tale om en stigning på 0,2 %, mens mellemproduktindustrien og fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder begge er faldet med 0,4 %.





Værst ser det ud i investeringsgodeindustrien (bl.a. motorer, vindmøller og pumper), hvor der fra september til oktober er registreret et fald på 14,7 %.





Lavere omsætning – flere ordrer

Industriens samlede omsætning af varer og tjenester faldt i perioden med 5,2 %; herunder 1,0 % på hjemmemarkedet og 7,4 % på eksportmarkederne.





Også her er det primært investeringsgodeindustrien, der trækker ned med et fald på 19,1 %. Omsætningen af varige forbrugsgoder er faldet med 2,6 %, mens ikke-varige forbrugsgoder og mellemproduktindustrien begge er steget – henholdsvis 3,2 % og 0,4 %.





Der meldes samtidig om et stigende niveau i ordreindgangen, hvor der for den samlede industri er tale om en fremgang på 3,3 %. På eksportmarkederne er der registreret en fremgang på 7,5 %, og det kompenserer for et fald på hjemmemarkedet i niveauet 7,8 %.









Illustration:

Danmarks Statistik
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125