23948sdkhjf

Milliard-projekt baseret på ulovligt plangrundlag

Ikke desto mindre er anlæg til 300 millioner i indkøringsfasen.

Planklagenævnet har afgjort, at Solrødgård Klima- og Miljøpark i Hillerød er baseret på et ulovligt plangrundlag.

Parken etableres i disse år af Hillerød Forsyning og har en anlægssum på ca. 1 mia. kr. Parken skulle efter planen stå færdig i 2018, men nu er der altså kommet lidt malurt i bægeret.

Projekt skal lovliggøres
Det er Danmarks Naturfredningsforening i Hillerød, der tilbage i 2015 klagede over Hillerød Kommunes tilladelser til klima- og miljøparken som blandet andet rummer Hillerød Forsynings nye renseanlæg og en ændring af kommunens spildevandsudledning.

- Plangrundlaget er faldet. Det er nogle teknilkaliteter i virkelighedens verden. Men vi står nu og skal have lovliggjort plangrundlaget og gennemføre en nyt planproces. Det tager jo nogle måneder, siger adm. direkør hos Hillerød Forsyning Søren Støvring.

Energiparken rummer et renseanlæg, som er bygget færdigt her i 2017, og en genbrugsstation, der har været i drift i 15 måneder. Et klima- og miljøcenter med administration, garage, værksted og undervisningsfaciliteter er under opførelse og forventes færdigt i starten af 2018. Senere kommer opsamling af regnvand på engarealer og mulighed for udbygning af miljøvenlig varmeproduktion.

- Det hele hviler på det samme plangrundlag og den samme VVM, så vi er i tæt dialog med kommunenen om, hvordan vi gør, siger Søren Støvring. 

Renseanlægget under indkøring
Selvom plangrundlaget for projektet er kendt ulovligt, er der endelig kommet fut i renseanlægget. Det har ellers haft en svært start, netop på grund af klagerne fra naturfredningsforeningen. Længe så det ud til at renseanlægget, når det stod færdigt, slet ikke kunne sættes i drift.

- Vi har fået en ibrugtagningstilladelse her i anden del af november, så det er under indkøring, fortæller Søren Støvring.

Hvornår anlægget ender med at være i fuld drift, kan han dog ikke sige noget om.

- Det ved man aldrig rigtigt med et renseanlæg. Det kan tage en måned. Det kan tage tre måneder. Det er en kompliceret proces, siger han.

Hvad nu hvis 
Plangrundlaget er altså ulovligt, og der ligger stadig to klager hos Planklagenævnet og venter på en afgørelse. Herunder udledningstilladelsen, som skal give forsyningsselskabet lov til at udlede det rensede spildevand i Havelse Å. Indtil den er på plads udledes det rensede spildevand i Pøle Å, som man hele tiden har gjort. 

Men hvis nu at plangrundlaget ikke godkendes – hvad så?

- Det har jeg slet ikke fantasi til at forestille mig. Det kan jeg ikke forestille mig kommer til at ske, siger Sørens Støvring og fortsætter:

- Det nye renseanlæg renser markant bedre end det gamle. Alle har et ønske om at udlede så lavt et indhold af skadelige stoffer, som muligt. Det vi grundlæggende er uenige om er, hvor det rensede spildevand skal ledes hen.

Så nu står den på lovliggørelse af plangrundlaget, og når så afgørelsen omkring udledningstilladelsen kommer, så må Hillerød Forsyning tage den der fra.

- Så må vi tage bestik af situationen. Men det er jo ikke sikkert, vi får udledningstilladelsen. Det er en ulykkelig situation det her. Grundlæggende er det miljøet, der er blevet taget som gidsel her. Så det skal bringes i orden så hurtigt som muligt, siger Søren Støvring.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.221