23948sdkhjf

Kommunen glemte brevene om tilslutningspligt

En række lodsejere i Løgstør og Ravnstrup i Vesthimmerland får nu syv ekstra år til at slutte sig på fjernvarmenettet.

I 2010 udvidede Løgstør Fjernvarme sit forsyningsområde til også at omfatte Tolstrupvej og Bredgade i Løgstør og landsbyen Ravnstrup. Vesthimmerlands Kommune udnyttede samtidig reglerne om kollektiv varmeforsyning og indførte tilslutningspligt for ejendomme i de pågældende områder.

Det skriver Lokaltindblik.dk.

Nu er problemet så, at kommunen glemte at sende brevene med pålæg om tilslutningspligten ud til forbrugerne. Det oplyser Niels Krebs Hansen, formand for Teknik- og Miljøudvalget i kommunen.

Det betyder, at tilslutningspligten ikke er gældende, og de ejendomme, som senest om to år skulle være hoppet over på fjernvarmenettet, nu kan lægge syv år oven i, således at man først i 2026 skal være koblet på nettet.

Tilslutningspligten fra 2010 omfatter 144 ejendomme i Løgstør og 56 i Ravnstrup. Indtil videre er der 98 ejendomme i de berørte områder, der har koblet sig på fjernvarmen, men Løgstør Fjernvarme har altså udsigt til tab, når man skal vente de næste 9 år for at få alle med.

Løgstørs Fjernvarmes formand Uffe Bro ved endnu ikke, om der venter kommunen et erstatningskrav.

- Vi har indtil videre taget forbehold for erstatning, men endnu ikke opgjort vores tab, lyder svaret fra Uffe Bro.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125