I 2010 udvidede Løgstør Fjernvarme sit forsyningsområde til også at omfatte Tolstrupvej og Bredgade i Løgstør og landsbyen Ravnstrup. Vesthimmerlands Kommune udnyttede samtidig reglerne om kollektiv varmeforsyning og indførte tilslutningspligt for ejendomme i de pågældende områder.
AnnonceNu er problemet så, at kommunen glemte at sende brevene med pålæg om tilslutningspligten ud til forbrugerne. Det oplyser Niels Krebs Hansen, formand for Teknik- og Miljøudvalget i kommunen.
AnnonceDet betyder, at tilslutningspligten ikke er gældende, og de ejendomme, som senest om to år skulle være hoppet over på fjernvarmenettet, nu kan lægge syv år oven i, således at man først i 2026 skal være koblet på nettet.
AnnonceTilslutningspligten fra 2010 omfatter 144 ejendomme i Løgstør og 56 i Ravnstrup. Indtil videre er der 98 ejendomme i de berørte områder, der har koblet sig på fjernvarmen, men Løgstør Fjernvarme har altså udsigt til tab, når man skal vente de næste 9 år for at få alle med.
AnnonceLøgstørs Fjernvarmes formand Uffe Bro ved endnu ikke, om der venter kommunen et erstatningskrav.
- Vi har indtil videre taget forbehold for erstatning, men endnu ikke opgjort vores tab, lyder svaret fra Uffe Bro.
Annonce
