23948sdkhjf

Gråsten og Sønderborg slår pjalterne helt sammen

Det administrative samarbejde udvides med fælles ledelse, fælles bestyrelse og én direktør.

De to fjernvarmeselskaber i Sønderborg og Gråsten har haft et administrativt samarbejde i flere år. Nu ønsker man altså at gå skridtet videre og arbejder derfor hen mod en fuld fusion.

Der er der indkaldt til ekstraordinære generalforsamlinger i de to selskaber inden jul.

Det skriver JydskeVestkysten.

Gråsten og Sønderborg Fjernvarme skal have fælles bestyrelse og ledelse, hvilket betyder at Erik Wolff bliver direktør for begge selskaber. Direktør i Gråsten Mikael Kjer Stærdahl søger andre udfordringer.

- Vi har haft et adminstrativt samarbejde i flere år, og laver nu en total sammenlægning. Med udgangen af 2018 mister fjernvarmeselskaberne det statslige ekproduktionstilskud. Udviklingen tvinger os til at tænke i nye baner. Vi går efter at få de fulde stordriftsfordele, siger Erik Wolff, der oplyser, at man også er i dialog med Augustenborg Fjernvarme, da selskabet allerede er en del af den fælles administration.

Der er allerede underskrevet en samarbejdsaftale, som generalforsamlingerne skal godkende. Når det sker, vil det nye fælles selskab Sønderborg Fjernvarme være en realitet fra årsskiftet.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079