Øgede udgifter rammer alle
Yderligere stigninger kan være på vej
Energiprisen steg i november
Underskud i de norske og svenske sne- og vandmagasiner kombineret med kulde ud over det normale har fået elprisen til at stige voldsomt den seneste måned. Tendensen vil med stor sandsynlighed fortsætte når vinteren er slut. Stigende produktion og energiforbrug i industrien, der er ved at komme sig over finanskrisen, presser olie- gas- og kulpriserne, og dermed elprisen op. Endeligt træder en ny afgift på 6 øre pr kWh fra Forårspakke 2.0 i kræft fra nytår. Skrækscenariet for danske virksomheder er en samlet ekstraregning på 1,1 mia. kr. Det vil være konsekvensen, hvis det ene yderpunkt af DONG Energy’s forventning om en prisstigning på fem til otte øre pr kWh i første kvartal af 2011 bliver en realitet. For hver øre kWh-prisen stiger, vokser den samlede elregning til erhvervslivet med 140 mio. kr. For de gode tre mio. private elkunder vil DONGs forventede prisstigning være ensbetydende med 800 mio. kr. i ekstraudgifter. Det svarer til 400 kr. årligt pr husstand. Privatkunderne kan også se frem til at betale yderligere 600 mio. kr. som konsekvens af Forårspakke 2.0 samt 100 mio. kr. fra generelle stigninger i energiafgifterne. Alt i alt vil de mange øgede udgifter ende i en samlet ekstraregning på 2,6 mia. kr. Mange af de virksomheder, som ikke køber el på fastpriskontrakter, står også med udsigt til en ekstraregning efter det sidste halvandet års gunstige elpriser. Endeligt er der udsigt til, at prisstigningen fra første kvartal af 2011 fortsætter. - Det er i virkeligheden et strukturelt problem, der kan fortsætte i resten af 2011, siger markedschef i DONG Energy, Kristian Kolind, til Epn.dk med 56 procent på den nordiske energibørs Nord Pool, samtidig steg prisen på naturgas 20 procent.