23948sdkhjf

Forurening lukker vandboring på Fyn

Nu er man på udkig efter ny kildeplads.

Den ene af tre boringer hos Veflinge Vandværk kommer ikke til at give drikkevand igen. Den er ødelagt af forurening.

Det skriver Fyens.dk

Forurening lukkede boringen allerede 6. april, og siden har Veflinge Vandværk sammen med borefirmaet Awell og drikkevandseksperter fra Rambøll arbejdet på at reparere og rense den lukkede boring.

Den ønskede effekt af arbejdet er udeblevet, og siden 16. oktober, hvor reparationsarbejdet er afsluttet, har vandprøver vist, at blandt nedbrydningsproduktet BAM har opført sig anderledes end ventet.

Det betyder, at Veflinge Vandværk må på udkig efter en ny kildeplads. 

- Den reparerede boring kommer ikke til at give rent drikkevand igen. Vi har foretaget en såkaldt afværgepumpning, men alt tyder på, at sprøjtegiftene er nede i magasinet. Nu er vi gået i gang med at kigge efter en kildeplads til nogle helt nye boringer. Men det er desværre noget der tager tid, siger Jens Nielsen, formand for bestyrelsen hos Veflinge Vandværk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063