23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Agersted Varmeværk og DLG Food Oil varmer Agersted

Overskudsvarme fra DLF’s rapsoliefabrik skal varme 90 procent af Agersteds 300 husstande

Ophævelse af Agersted Varmeværks binding til at købe naturgas samt en afgiftsændring har gjort det muligt og rentabelt for DLF og Agersted Varmeværk at samarbejde. Fremover skal Agersted Varmeværk derfor aftage overskudsvarmen fra rapsoliefabrikken DLG Food Oil.





- Vi er rigtig glade for, at denne aftale er kommet i stand. Den er til stor fordel for alle partner, siger formand for Agersted Varmeværk, Peter Andersen, til Nordjyske.





På varmeværket forventer man, at årlige besparelse bliver på 500.000 m3 naturgas svarende til en udledning på 2250 ton CO2.





Investeringer tjener sig slev ind

De nødvendige investeringer omfatter en sammenkobling af DLG’s fabrik og Agersted Varmeværk med en to km lang rørledning samt to varmevekslere på DLF-fabrikken.



Varmevekslerne, som omsætter energien fra rapsoliefabrikken, optager henholdsvis varme fra den nyristede olie og den varme luft.





Til sammen kostede de nødvendige investeringer halvanden mio. kr., en udgift der ventes at være tjent ind om fem år.





Også for forbrugerne betyder aftalen en mærkbar gevinst. De kan forvente at skære en sjettedel af varmeregningen, en besparelse der kommer uanset om elsalget falder kraftigt i fremtiden.





Politisk beslutning muliggør aftalen

Høje afgifter på spildevarme stod tidligere i vejen for det nye samarbejde. I Agersted betød afgiften, at den samlede produktionspris for varmen lå over prisen for at aftage varmen fra DLG’s fabrik.





- Vi har ønsket det længe. For os er det positivt at vide, at en stor del af den energi, vi bruger, bliver genbrugt og ikke bare forsvinder, siger Ingolf Nielsen, afdelingsdirektør i DLG Food Oil.





Afgiftsreduktioner over de seneste år betyder, at afgiften udgør 40 procent af aftalen i Agersted.



BREAKING
{{ article.headline }}
0.094