23948sdkhjf

Brand i transformator slukkede strømmen i Københavns NV

750 husstande blev berørt af strømafbrydelsen.

Strømmen gik onsdag aften i dele af København Nordvest omkring klokken halv seks.

Klokken syv er strømmen tilbage, oplyser elselskabet Radius.

Svigtet blev udløst af en brand i en transformatorstation.

- Branden var heldigvis ikke så omfattende, som vi frygtede. Så vi har kunnet lede strømmen uden om transformatorstationen og genoprette den til de berørte husstande. Så der er lys, tv, varme og el til komfuret igen, siger Morten Kidal, presseansvarlig hos Radius.

I alt var omkring 750 husstande berørt af strømafbrydelsen.

/ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084