23948sdkhjf

Millioner venter: Nye muligheder for varmepumpetilskud

Energistyrelsen har svært ved at slippe af med pengene
Der er fortsat tilskudsmidler til rådighed i 2017 til investeringer i eldrevne varmepumper til produktion af fjernvarme.

Energistyrelsen åbner derfor for endnu en ansøgningsrunde med henblik på at tiltrække flere ansøgninger, eksempelvis fra de grundbeløbsværker, der måtte have tøvet med at sende en ansøgning ind i første ansøgningsrunde, der lukkede 1. november, oplyser styrelsen.

Den nye ansøgningsrunde er netop åbnet, og der er frist fredag 1. december.

Energistyrelsen modtog seks ansøgninger i første runde, og de udgør tilsammen en ansøgt støttesum på 5,2 millioner kroner ud af de 23,4 millioner, der er afsat i år. Styrelsen opfordrer derfor kraftigt til, at flere grundbeløbsværker søger om etableringsstøtte til varmepumpeprojekter i den ekstra ansøgningsrunde.

Alle virksomheder, der i dag modtager grundbeløb, kan søge om tilskud fra puljen. Ordningen dækker op til 15 procent af etableringsomkostningerne, og den kan kombineres med energiselskabernes energispareindsats. Efter Energistyrelsens beregninger vil det betyde, at eldrevne varmepumper i mange tilfælde bliver lige så attraktive som fliskedler.

Støttekravene er blandt andet, at varmepumpen skal være eldrevet, at varmekilden skal være vedvarende energi eller overskudsvarme, og at varmen skal erstatte fossile brændsler på anlæg uden for kvotesektoren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111