23948sdkhjf

Fald i eksporten af energiteknologi

Eksporten af energiteknologi og –udstyr faldt i første halvår af 2010 med godt tre mia. kr. i forhold til året før
Eksporten af energiteknologi i første halvår af 2010 lå på 24,3 mia. kr. mod 27 mia. kr. i perioden i 2009.

- Energiteknologien blev ramt senere af krisen end andre områder, men er også længere tid om at komme tilbage. På langt sigt tror vi stadig på, at efterspørgslen kommer tilbage. Men Danmark står med en alvorlig udfordring i form af de høje danske omkostninger og lønninger, siger direktør for DI Energibranchen, Anders Stouge, ifølge Børsen.

I hele 2009 var eksporten af energiteknologi og -udstyr på 58,5 mia. kr., hvilket var et fald på 11,1 procent i forhold til rekordåret 2008.

Markederne vækker bekymring
Det vækker bekymring, at USA med 4,4 mia. kr. og Europa med 13,9 mia. kr. aftager en stor del af eksporten. Europa lider under lav vækst og i USA nyder grøn teknologi godt af store offentlige tilskud til og investeringer.

Derfor ønsker DI nye initiativer, herunder en ændring af støtten til grøn energi.

- Vi foreslår en trinmodel, som stiller krav til, at teknologierne bliver mere effektive uden at støtten bliver en sovepude. Men det kræver også, at man afsætter støtte til at modne teknologierne, siger Anders Stouge.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079