Udbygningen af Syd Arne-feltet inkluderer 11 nye brønde og to nye platforme. Den forventede kommercielle reserver ligger på ca. 15 mio. tønder olieækvivalent i DONG Energy's andel og udgøres af både olie og naturgas.
Den første olie og gas fra de nye brønde ventes ved årsskiftet 2012-2013.
- Den yderligere udbygning af Syd Arne-feltet bidrager til at forlænge dansk selvforsyning af olie og gas. Samtidig opnås en udnyttelse af de investeringer, der allerede er foretaget i den eksisterende Syd Arne-platform og gasrørledningen til land, siger Søren Gath Hansen, koncerndirektør i DONG Energy.
DONG Energy ejer 34,4 procent af Syd Arne-feltet, og udbygningen ventes ikke at påvirke de tidligere udmeldte forventninger til det finansielle resultat.