23948sdkhjf

Kamudstykning kan spænde ben for 53 hektar sol

Sønderborg kommune gav i oktober måned grønt lys for udarbejdelse af en lokalplan, der skal bane vejen for Better Energy og landmand Jens Hansens 53 hektar store solcelleanlæg ved Holm i det nordlige Als.

Det er kommet som en stor overraskelse for borgerne i Holm, der møder anlægget med en del skepsis.

Det skriver JydskeVestkysten.

Hos Holm Sogneforening er man især overrasket over, at man netop har valgt området nord for Holm. Det har nemlig en lokalplan med mange restriktioner, og så har markerne, som landmand Jens Hansen vil sælge til Better Energy, en meget karakteristisk kamudstykning, der er et levn tilbage fra 1700-tallet.

Foreningen frygter nu at solcellerne vil ændre den særprægede markstruktur og virke ødelæggende for det plante- og dyreliv, der er i området.

Holm Sogneforening har i forsøget på at hitte rede i det hele inviteret til borgermøde i dag, onsdag, hvor Better Energy også er inviteret til at præsentere sine planer.

Solcelleanlægget har en kapacitet på 30 MW og vil kunne forsyne 6.500 husstande med strøm om året.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094