23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Majbritt er sat i spidsen for MES

Den nye direktør skal lede selskabet sikkert gennem fusionen med RAH.

Uenigheder mellem adm. direktør Henrik Brændgaard og bestyrelsen førte til, at Henrik Brændgaard i januar måned kunne sætte en stopper for sit årelange bekendtskab med energiselskabet MES – først som økonomidirektør siden hen som adm. direktør.

Med én direktør ude, måtte selskabet ud og finde en ny mand til stillingen. Det blev en god gammel kending, nemlig tidligere direktør Jens Høgsberg Kristensen – han var egentligt gået på pension og blev hentet ind fra golfbanen.

Han lagde da heller ikke skjul på, at installationen med ham i direktørstolen kun var en midlertidig foranstaltning.

Og det blev det også – MES har nu fundet afløseren for Jens Høgsberg Kristensen. Og hun er fundet i egne rækker.

- Jeg er den permanente løsning på posten, fortæller Majbritt Skriver Mortensgaard, der siden 2013 har været økonomichef, men altså nu er adm. direktør.

Skal styre fusionen

Inden Majbritt Skriver Mortensgaard tiltrådte som adm. direktør indgik MES en aftale med energiselskabet RAH om en fusion af koncernernes elhandelsselskaber og netselskaber.

Fusionen betyder, at MES Elhandel A/S fusioneres ind i RAH Elhandel A/S, og at MES Net A/S fusioneres ind i RAH Net A/S - og netop den del fylder rigtigt meget lige nu.

- Min største opgave lige pt er at få fusionen mellem RAH og MES til at lykkedes for henholdsvis elhandelsselskabet og netselskabet, fortæller Majbritt Skriver Mortensgaard.

Hun fortæller ligeledes at hendes primære opgaver, når fusionen er kørt sikkert igennem, bliver at sikre MES og MES Fibernets rentabilitet og fortsatte drift for på den måde at sikre og pleje andelshavernes interesser og værdier.

MES ejer nu 33,33% af aktierne i RAH Elhandel og 32% i RAH Net, mens RAH ejer henholdsvis 66,67% og 68% af selskaberne.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11