23948sdkhjf

Investeringer skaber arbejdspladser ved Guldborgsund Forsyning

I 2011 kan der blive tale om 100 nyansættelser, når ny ambitiøs plan sættes i søen
Guldborgsund Forsynings strategiplan for 2010-2014 ligger op til investeringer for 250 mio. kr. alene i 2011.

- Lige præcis året 2011 indebærer en slags ’kickstart’ med et udvidet investeringsprogram – bl.a. som følge af overgang til fjernaflæsning inden for vand- og fjernvarmeforsyningen, samt beslutningen om at udvide fjernvarmedækningen fra Nykøbing Falster og nordpå mod Ønslev og Eskildstrup,” siger direktør i Guldborgsund Forsyning, Flemming Bach.

Store investeringer mange år frem i tiden
Udbygningen og udbedringen af fjernvarme- og vandforsyningen i Guldborgsund bliver en omfattende affære. Derfor er der i strategiplanen taget højde for, at de største gevinster skal opnås hurtigst muligt.

- På den baggrund har vi udarbejdet en investeringsplan, som over de næste 8-10 år vil indebære årlige investeringer på gennemsnitligt 150 mio. kr. årligt, siger Flemming Bach.

Lokal vækst en målsætning
Der er en klar forventning om, at investeringerne vil give beskæftigelsen et loft. Det er dog ikke givet på forhånd, at de anslåede 100 nye jobs går til lokale.

- På grund af investeringsopgavernes omfang er vi lovmæssigt nødt til at sende nogle af opgaverne i EU-udbud. Men vi lægger stor vægt på at tilgodese lokale leverandører i det omfang, det er muligt, siger Flemming Bach, adm. direktør i Guldborgsund Forsyning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083