23948sdkhjf

Alle Syddansk Universitets bygninger skal energimærkes

Rådgivningsfirma regner med, at de 80.000 kvadratmeter kommer til at tage et halvt år at komme igennem
Universitets bygninger i Odense, Slagelse, Sønderborg, Esbjerg og Kerteminde skal alle ses grundigt efter i sømmene.

Alt skal ses efter i sømmene
Det bliver NRGi Rådgivning, som har fået til opgave at danne sig et overblik over hvilke besparelser der er at hente i universitets bygninger, ventilation, køleranlæg klimaskærme, varmeanlæg, belysningsanlæg, anlæg til varmt brugsvand mv. Den omfattende opgave ventes derfor at tage seks måneder at få gennemført. Til sammenligning taget et hus en dag at få energimærket.

− Vi kommer med kompetencerne til at kortlægge energiforbruget og til at rådgive om, hvad de så kan gøre ved det. Alt fra mindre ændringer som sparepærer til større investeringer som solceller. I 99 procent af de energimærker, vi udarbejder, finder vi ændringer med en tilbagebetalingstid på 3-5 år, så der er som regel mange projekter at tage fat på, siger Lene Messell, projektleder hos NRGi Rådgivning.

Flere grunde til den omfattende energimærkning
Alle offentlige bygninger skal ifølge loven energimærkes. Universitet har dog flere grunde til at få foretaget det grundige eftersyn.

− Det er også en måde til at finde ud af, hvad der skal og kan gøres for at spare på energien. En systematisk metode, som giver os svar på de projekter, vi kan gå i gang med med det samme, og de lidt større projekter, som kræver mere planlægning. Så vi forventer, at vi får et billede af, hvad omfanget er, og hvor meget vi kan få ud af det, siger Liv Lyskjær, energikoordinator i Universitets og Bygningsstyrelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078