Gasledningen Nord Stream 2 udløser et juridisk opgør mellem regeringen og et bredt flertal i Folketinget på den ene side og en række af Europas største energiselskaber på den anden. 

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag.

Torsdag behandler Folketinget en lovændring, der giver udenrigsministeren magt til at trække i nødbremsen over for elkabler og rørledninger på dansk territorium. 

De kan afvises, hvis ministeren skønner, at de strider mod rigets udenrigs- eller sikkerhedspolitiske interesser. Beslutningen skal "bero på et frit politisk skøn" og altså ikke være en normal administrativ afgørelse. 

Dertil kommer, at der hverken bliver partshøring af ansøgeren eller mulighed for at klage eller indbringe udenrigsministerens skøn for en domstol.

Endelig gælder, at loven kan bruges mod Nord Stream 2, selv om ansøgningen allerede er indgivet og for tiden behandles i Energistyrelsen.

Ledningen skal løbe fra Rusland, syd om Bornholm, til Tyskland. Og investorerne har forpligtet sig til at betale 4,5 milliarder euro allerede, oplyser selskabet, der på den baggrund rejser en lang række kritikpunkter. 

Det gælder blandt andet, at regeringen bryder det centrale princip i grundloven om, at myndighedsafgørelser skal kunne prøves ved en domstol.

- Ud over at udenrigsministeren ikke behøver iagttage de sædvanlige forvaltningsprocessuelle regler, vil udenrigsministeren dermed heller ikke behøve at bekymre sig om at skulle stå til regnskab for sin indstilling efterfølgende, skriver Nord Stream 2 i sit høringssvar.

Selskabet får støtte af energigiganter som Shell, franske Engie og BASF, der er blandt investorerne.

Energiminister Lars Christian Lilleholt (V) henviser skriftligt til et notat, hvor Energistyrelsen afviser, at grundloven bliver brudt.

Lektor Niels Nolsøe Grünbaum fra RUC beskriver sagen som "alvorlig" for investorerne.

- Danmark er ikke en bananrepublik. Men det er ikke sunde demokratiske principper, at der ikke er partshøring og appelinstans, siger han.

/ritzau/