Silkeborg og den kolde fjernvarme
Af I et ny-udstykket parcelhusområde i det nordlige Silkeborg prøver Silkeborg Forsyning i øjeblikket kræfter med en helt ny måde at lave fjernvarmeforsyning på, selvom der løber en traditionel fjernvarmeledning lige forbi udstykningerne.
Årsagen er, at der bygges mange nye huse i småbyer omkring Silkeborg, hvor der ikke er adgang til fjernvarme. Her har man flere gange måtte sige nej til at lave fjernvarmeforsyning, fordi det ikke ville være økonomisk rentabelt.
Derfor har Silkeborg Forsyning sammen med Geodrilling, Dansk Fjernvarme og PlanEnergi valgt at afprøve en helt ny løsning. Nemlig kold fjernvarme, der er en hybrid mellem almindelig fjernvarme, individuelle varmepumper og jordvarme,
- Projektet er lidt af en nødvendighed. Det kan være vanskeligt og dyrt at nå ud til nye udstykninger langt fra fjernvarmen, fortæller Rasmus Bundegaard Eriksen fra Dansk Fjernvarme om årsagen til det noget alternative varmevalg.
15 huse og seks boringer
Der er indtil videre 15 huse i udstykningen, der har valgt at tilslutte sig det lille decentrale varmesystem, der består af seks lodrette jordvarmeboringer og et ledningsnet af uisolerede plastikrør med brinevæske, også kaldet et termonet.
Netop termonettet gør projektet langt billigere end alternativerne.
- Rørene koster langt mindre end traditionelle fjernvarmerør koster, og det at vi laver seks boringer i stedet for én til hver beboelse, nedbringer også omkostningerne i forhold til, hvis alle husene skulle have hvert sit individuelle jordvarmeanlæg, fortælle Rasmus Bundegaard Eriksen.
Når Silkeborg Forsyning med partnere går ind og laver projektet, som er skitseret her, så er det netop for at høste en del stordriftsfordele. Først og fremmest på prisen på boringerne. Men også på virkningsgraden.
- Hvis man skulle lave en enkelt boring til en villa, så skulle man være sikker på, at den kunne dække behovet, og man ville være nødt til at overdimensionere. Her kan vi nøjes med at lave seks boringer til at starte med, da vi kan koble flere huse på den samme boring. Vi kan faktisk koble 2,5 huse på pr. boring, fortæller Rasmus Bundegaard Eriksen.
Samtidig kobles flere boliger på det samme ledningsnet, hvilket betyder, at alle kan udnytte varmen fra alle seks boringer – Lige som man har det på et almindeligt fjernvarmenet, tilføjer Rasmus Bundegaard Eriksen.
Mulighed for skalering
Til at starte med laves der kun seks jordvarmeboringer, men skulle det vise sig, at man har underdimensioneret og forbrugerne om vinteren kommer til at fryse lidt om tæerne, så er det råd for det.
- Vi har fået lov til at lave tolv boringer, så det er ret nemt at udvide på, hvis der kommer flere huse, der gerne vil med, eller vi mod forventning skulle have underdimensioneret, fortæller Rasmus Bundegaard Eriksen, som er stor tilhænger af den elasticitet og fleksibilitet, der er i projektet.
Som regel når man har et udstykningsområde, så ved man ikke, hvor hurtigt og hvor meget, der udbygges, men man lægger som regel fjernvarme ud i hele udstykningen.
- Her kan vi øge kapaciteten løbende blot ved at etablere flere boringer. Havde vi valgt en varmepumpe eller en kedel, så var vi bundet af kapaciteten på den, forklarer Rasmus Bundegaard Eriksen.
Ingen ny teknologi
Udover ledningsnettet og jordvarmeboringerne sættes der en individuel varmepumpe og en separat måler op ved hver husstand. Varmepumpen er ejet af forsyningsselskabet, og forbrugerne betaler kun for varmeforbruget.
Og selvom det er første gang, man forsøger sig med kold fjernvarme i Silkeborg, så er det ikke noget, der vækker nervøsitet .
- Det skulle gå meget galt, hvis ikke systemet kommer til at fungere. Der er jo ikke nogen nye teknologier i spil – de er bare sat sammen på en anden måde, fortæller Rasmus Bundegaard Eriksen.
Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.
