23948sdkhjf

Vindmøller skal net-tilsluttes inden 20. februar

Hvis de skal støtte-godkendes under den grønne ordning.

EU- Kommissionens 10 år gamle statsstøttegodkendelse af den grønne ordning udløber den 21. februar 2018.

EU-kommissionens statsstøttegodkendelse betyder, at både nettilslutningen af de vindmøller, som danner grundlag for en kommunes ansøgning om tilskud under den grønne ordning, og meddelelse af tilsagn om tilskud skal være sket senest 20. februar 2018, for at der kan udbetales tilskud.

Det kræver dog en tydeliggørelse i Lov om vedvarende energi.

Energistyrelsen har i dag sendt et udkast til ændring af Lov om vedvarende energi i offentlig høring.

Udkastet indeholder en tydeliggørelse af fristerne.

Høringssvar vedrørende udkastet skal sendes til Energistyrelsens senest mandag den 2. oktober 2017, kl. 12.00.

Anbefalet tidspunkt for ansøgning om tilsagn rykket til 30. oktober 2017
Energistyrelsen udsendte 19. juli 2017 information om udløb af den grønne ordning, hvor det blev anbefalet, at kommunerne indsender ansøgninger om tilsagn om tilskud hurtigst muligt til Energinet og gerne inden den 30. september 2017.

Dette tidspunkt er siden rykket til den 31. oktober 2017.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.129