23948sdkhjf

Energistyrelsen godkender Dong-salg

Energistyrelsen har i dag godkendt, at Dong Energy’s olieforretning overdrages til INEOS-koncernen.

Godkendelsen sker efter en grundig undersøgelse af køberens økonomiske styrke og tekniske formåen samt til at drive og udvikle Dong Energy’s olieforretning.

INEOS er en britisk-schweizisk koncern, som hovedsageligt er aktiv inden for kemikalieproduktion. Selskabet har i de senere år også foretaget betydelige investeringer i olie- og gassektoren.

Energistyrelsens afgørelse indeholder flere vilkår, herunder at de økonomiske forpligtelser, der ligger i tilladelserne, bliver understøttet af en garanti fra INEOS Holdings AG. Derudover er det et vilkår, at sælgeren Dong Energy A/S hæfter økonomisk for at fjerne eksisterende anlæg, såfremt det senere skulle vise sig, at INEOS ikke dækker udgifterne.

Velkommen til INEOS

Energistyrelsens direktør Morten Bæk hilser INEOS velkommen på dansk område og udtaler:

- Det er glædeligt, at der nu er kommet en afklaring omkring Dong Energy’s olieforretning. INEOS har de nødvendige tekniske og økonomiske muskler til at kunne løfte Dongs forpligtelser i deres danske licenser. Jeg ser frem til at lære de nye ejere at kende og at høre om deres fremtidsvisioner for olie- og gasindvindingen i den danske del af Nordsøen, siger han i en meddelelse.

Faktaboks om INEOS koncernen

  • INEOS er en global opererende koncern
  • I 2016 havde koncernen en omsætning på 40 milliarder USD
  • Koncernen beskæftiger 18.600 personer
  • Produktion på 8 millioner tønder (boe) olie og gas
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141