23948sdkhjf

Usikker fremtid for kystnære havmøller

Fremtidige offentlige udbud på kystnær vind skal man nok se i vejviseren efter – men hos Hofor tror man fuldt og fast på åben-dør-ordningen.

Før Vattenfall i september 2016 vandt det statslige udbud på 350 MW kystnær havvind, da havde udbuddet været ude i voldsom modvind.

Magasinet Offshore

Artiklen er en del magasinet Offshore, som netop er udgivet: Læs magasinet her.

Du kan også læse andre artikler fra magasinet:

I foråret 2016 lagde Regeringen op til at droppe de kystnære møller – først var de for dyre dernæst grimme. Helt indtil dagen før deadline planlagde Regeringen og energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt at sløjfe de kystnære møller. Selv efter at Vattenfall med en dengang historisk lav pris vandt udbuddet var Regeringens plan at afvise buddet.

Heldigvis kom det ikke så vidt, og Vattenfall er i dag i gang med opførelsen af de 350 MW kystnær havvind.

Arealreservation
Selvom de kystnære møller både var for grimme og for dyre, så valgte Lars Christian Lilleholt ikke desto mindre kort før jul i 2016 at opretholde arealreservationen af de resterende arealer, som indgik i udbuddet af de kystnære møller.

Men hvor for dog det? For at holde mulighederne for endnu mere kystnær vind åbne – eller for at sikre sig, at ingen fik den ide at gå via åben-dør-ordningen og forsøge sig med kystnær vind i de pågældende områder?

- Ministeren besluttede at opretholde arealreservationen af de resterende arealer, som indgik i udbuddet af de kystnære havvindmøller. Det drejer sig om arealerne ved Sejerø Bugt, Smålandsfarvandet, Sæby og Bornholm. Det er tænkt, at arealreservationen opretholdes foreløbigt, indtil der er en nærmere afklaring af behovet for statslige udbud af kystnære havvindmøller, lyder forklaringen fra Energistyrelsen.

Energistyrelsen oplyser, at realreservationen betyder, at der ikke kan indsendes åben-dør-ansøgninger til placeringerne. De pågældende arealer vil kun indgå i et eventuelt udbud af yderligere kystnære havvindmølleparker, hvis der er kommunal opbakning til et nyt udbud i området.

- Der er pt. ingen konkrete planer om at opføre havvindmøller i de reserverede områder, skriver Energistyrelsen i en mail.

Åben-dør vs. Offentligt udbud
Altså, ingen planer om nye statsudbud i nærmeste fremtid, hvis overhovedet nogen. Men hvad så med åben-dør-ansøgningerne. De resterende arealer i det offentlige udbud er jo lukket land.

Lige pt. ligger der otte ansøgninger hos Energistyrelsen på forskellige stadier og afventer godkendelse.

Men når det offentlige udbud har haft så tung en proces. Har åben-dør-projekterne så overhovedet en reel mulighed for at blive til noget?

Hos Hofor er man større fortaler for åben-dør-projekterne end for de offentlige udbud.

- Åben-dør havmøllerne er konkurrencedygtige med traditionelle statsudbudte havmøller som Kriegers Flak og Horns Rev 3. Udbygningen af den danske vindkraft på havet har i mange år været domineret af meget få, store energiselskaber: Flere selskaber giver en bedre konkurrence og så giver åben-dør-havmøller mulighed for lokalt medejerskab og større lokal forankring, siger Kim Pind, vindkonsulent hos Hofor.

Stort potentiale
Kim Pind vurderer, at potentialet for åben-dør havmøller i Danmark er langt større end de 1.300 MW, der lige nu ligger gemt i ansøgningerne hos Energistyrelsen.

- Det er derfor vigtigt at der er plads til åben-dør-havmøllerne i såvel den nye tilskudsordning for vindmøller som den kommende danske energiaftale, siger Kim Pind.

Han vurderer, at den kommende danske havplan vil blotlægge et potentiale for havvindkraft herunder kystnær havvindkraft i Danmark på 3-4 GW.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094