350 MW kystnær vind rykker nærmere på den jyske vestkyst
Af Udbudsmaterialet til opførelsen af 350 MW kystnære havvindmøller blev offentliggjort i 2015. Dengang var der udpeget seks områder Vesterhav Syd, Vesterhav Nord, Sæby, Sejerø Bugt, Smålandsfarvandet og Bornholm, som mulige placeringer for de mange MW-vind.
| Magasinet Offshore Artiklen er en del magasinet Offshore, som netop er udgivet: Læs magasinet her. http://epaper.nordiskemedier.dk/nordiskemedier/151/ Du kan også læse andre artikler fra magasinet: |
Med et historisk lavt bud vandt Vattenfall så udbuddet om de kystnære havmølleparker i september 2016.
Kører som det skal
Dermed kunne Vattenfall gå i gang med forarbejdet til de to kystnære havmølleparker Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, der sættes op ud for henholdsvis Holmsland Klit og Thyborøn.
Siden har der dog været en del kontroverser omkring møllerne. Først forsøgte politikerne i Ringkøbing Skjern kommune at få flyttet møllerne længere ud på havet – siden hen klagede modstanderne af møllerne over, at de boede for langt væk fra vindmølleparkerne til at måtte klage.
Trods protester kan Vattenfall konstatere at arbejdet med parken skrider planmæssigt frem.
- Siden Vattenfall vandt udbuddet har der ikke været forsinkelser. Etableringsprocessen kører som planlagt, siger Niels Bjært, Project Director på Vesterhav Syd og Nord.
Antal & placering ligger fast
Vattenfalls projektforslag omfatter 20 møller i Vesterhav Syd og 20 møller i Vesterhav Nord. Placeringen bliver mellem fire og ti kilometer fra kysten. Og det fastholdes.
- I Vesterhav Syd bliver der maksimalt opsat 20 møller. I Nord maksimalt 21. Det endelig tal ender formodentligt meget tæt det maksimale, men naturligvis ikke over, siger Niels Bjært.
Han slår endvidere fast, at der ikke pilles ved placeringen - altså de fire til ti kilometer fra kysten, som man hele tiden har arbejdet med.
Vesterhav Nord bliver på 180 MW og Vesterhav Syd på 170 MW.
Aftaler med lodsejere
Planlægningen forløber som sagt som ventet, og selvom Vattenfall er langt fra at rejse den første mølle, så er der fuld gang i den inde på land.
- Når det gælder landbaserede anlæg, som hovedsageligt handler om kabler, er vi meget langt med planlægningsdelen. Der er lavet frivillige aftaler med stort set alle lodsejere. Og vi samarbejder med Energinet om at etablere to kabelstationer – en for Vesterhav Syd og en for Nord, fortæller Niels Bjært.
Vattenfall ventes at påbegynde installering af møllerne medio 2020 og at sætte parkerne i drift ultimo 2020.
Prisen næsten uhørt billig
Da Vattenfall vandt udbuddet om de 350 MW møller var det ovenpå en hektisk periode, hvor regeringen længe havde truet med at droppe udbuddet for at spare 3,3 mia. frem mod 2025.
Regeringen havde regnet med en pris på 70 øre pr. kilowatt-time leveret havmøllestrøm. Men de gjorde regning uden vært – eller i hvert tilfælde uden Vattenfall.
Her kunne man nemlig presse prisen ned på 47,5 ør. pr. kilowatt-time. Og hvordan det er lykkedes, har Niels Bjært et ganske godt bud på.
- Det er en kombination af markedsvilkår og Vattenfalls ekspertise. Konkurrencen mellem os og andre energiselskaber er hårdere. Og også mellem teknologileverandørerne. Det reducerer prisen på fundament, kabler og møller. Samtidigt har Vattenfall stor erfaring med at udvikle og drive vindprojekter, som gør, at vi kan optimere projekterne og dermed omkostningerne. Det er alt sammen med til at presse prisen ned, forklarer han.
Buddet på de 47,5 øre blev dog overgået to måneder efter, i november 2016, hvor Vattenfall vandt retten til at opføre havmølleparken Kriegers Flak - med en pris på 37,2 øre pr. kilowatt-time.
