23948sdkhjf

Rift om støtte fra Elforsk

Ansøgninger for 60 millioner kroner til en pulje på 25 millioner kroner.

Energiteknologi er en dansk styrkeposition, og det afspejler sig i interessen for at søge Dansk Energis Elforsks-pulje om støtte til udvikling af nye produkter og services.

Det skriver Dansk Energi på sin hjemmeside.

- Det er glædeligt, at vi igen år har modtaget rigtig mange kvalificerede ansøgninger, siger chefkonsulent Richard Schalburg fra Dansk Energi efter en første gennemtrawling af dette års ansøgninger.

I alt har Elforsk modtaget ansøgninger for 60 mio. kr. Med egenfinansiering fra virksomheder, energiselskaber, rådgivere, videninstitutioner og andre deltagere vil der kunne energiforskes for ekstra 60 mio. kr. – altså 120 mio. kr. i alt. 

Elforsk har imidlertid kun 25 mio. kr. at gøre godt med, så nu starter en mere grundlæggende behandling af ansøgningerne, inden tilsagn og afslag kan gives i starten af det nye år.

- Det er altid en svær proces, for hvert år oplever vi et stærkt felt af ansøgere med mange interessante forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter. Vores fokus er på intelligent anvendelse af energi, og de løsninger, vi bliver præsenteret for, spænder lige fra at udvikle nye teknologier til at billiggøre noget, der allerede er på vej mod markedet, siger Richard Schalburg.

Elforsk lægger stor vægt på, at projekterne kombinerer praktiske erfaringer og markedsinteresse fra virksomheder med den mere teoretiske tilgang, universiteter og vidensinstitutioner har.

- Dén kombination er stærk kaffe! Ved at engagere virksomheder øger vi chancerne for, at resultaterne ender som omsætning og ikke som rapporter på en støvet hylde, siger Richard Schalburg.

Han påpeger, at det ansøgte støttebeløb viser, at der er meget stor interesse i det danske samfund for at udvikle ny viden, ny værktøjer og nye teknologier inden for energieffektivisering og energifleksibilitet.

- Det er netop den slags viden, vi skal leve af i Danmark. Altså ny viden, der skaber omsætning, arbejdspladser, eksport og fastholder Danmarks konkurrenceevne - og vores position som førende nation i udviklingen af nye og effektive løsninger, fastslår Richard Schalburg og påpeger, at vi eksporterer energiteknologi og -service for knap 84 mia. kr. om året.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144