23948sdkhjf

Siemens Gamesa skrotter fransk mølle

Vindmøllegigantens franske datterselskab Adwen tager sin 8 MW-platform ud af produktion.

Adwen, og dermed Siemens Gamesa, skulle ellers have leveret sin 8 MW vindmølle til de to franske projekter Dieppe-Le Tréport og Yeu-noirmoutier.

I stedet for Adwens AD8-vindmøller kommer de to vindmølleparker til at bestå af Siemens Gamesas D8-vindmøller, som er baseret på Siemens’ kendte, gearløse 6 MW-platform, skriver den tysk-spanske vindmølleproducent i en pressemeddelelse.

Mølleskiftet er samtidig clearet med de franske myndigheder og ventes snarligt godkendt af den franske regering.

De to vindmølleparker er på i alt 1 GW og har til formål at sparke gang i den franske vindmølleindustri. Derfor forventer Siemens Gamesa stadig at bygge to nye Adwen-fabrikker i Le Havre til nacelle- og vingeproduktion og i alt skabe 750 nye arbejdspladser.

- Beslutningen er en vigtig milepæl for den franske offshore vind-industri. Siemens Gamesa leverer sin mest populære offshore vind-platform og medbringer sin uforlignelige erfaring med at arbejde på offshore-projekter. Jeg er overbevist om, at dette vil hjælpe industrien i gang, og jeg er glad for at se, at alle involverede parter, inklusive vores kunder og den franske stat, anerkender fordelene ved at installere D8 i disse projekter, siger Michael Hannibal, CEO for Offshore hos Siemens Gamesa.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.898