23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Hvem gik ud og hvem kom ind? Få overblikket her.

Aqubiq ApS
Jes Broend overtager formandsposten i bestyrelsen for Aqubiq ApS fra Morten Williatzen, der bliver i bestyrelsen. Andreas Vejbæk Mønster indtræder desuden (kilde: CVR).

Aqubiq ApS er en spinout-virksomhed fra DTU, der udvikler intelligente vandmålere.

Coromatic A/S
Coromatic A/S og Coromatic Group ApS har fået nyt bestyrelsesmedlem i form af Bo Hans Erik Kristiansson, der erstatter Philip Gunnarsson Carlsson (kilde: CVR).

Coromatic A/S er leverandør af generatorer, køleanlæg, ventilation, energioptimering, alarmering samt brandslukningsanlæg.

Dansk Produktions Univers A/S
Ny administrerende direktør hos Dansk Produktions Univers A/S er Lone Stensig Jakobsgaard, der erstatter Henrik Sørensen på posten (kilde: CVR).

Dansk Produktions Univers arbejder med fastholdelse og udvikling af produktionsvirksomheder i Danmark.

DCC Holding A/S
Edward Gerard O’Brien indtræder i bestyrelsen for DCC Holding A/S, hvor han overtager pladsen fra Conor Joseph Murphy (kilde: CVR).

DCC Holding A/S er moderselskab for DCC Energi, der er leverandør af brændstoffer, smøremidler, naturgas og træpiller, og driver netværket af Shell tankstationer i Danmark.

GreenGo Energy Group A/S
Kenn Righolt er indtrådt i direktionen for Greengo Energy Group A/S (kilde: CVR).

GreenGo Energy leverer udvikling, installation og drift af solcelleanlæg til erhvervsvirksomheder og ejendomsselskaber.

Nordheat Danmark A/S
Sten Daugaard-Hansen indtræder som ny bestyrelsesformand for Nordheat Danmark A/S i stedet for Hans Martin Sørensen, der sammen med næstformand Kåre Kæseler Grønborg udtræder af bestyrelsen (kilde: CVR).

Nordheat leverer løsninger indenfor vedvarende energi.

Plan & Project A/S
Henrik Kristensen indtræder i bestyrelsen for Plan & Project A/S, mens Arne Sørensen træder ud (kilde: CVR).

Plan & Projekt A/S er en rådgivningsvirksomhed, der primært er beskæftiget inden for energibranchen.

Vestjyske Net 60 KV A/S
Jørgen Udby udtræder af bestyrelsen for Vestjyske Net 60 KV A/S og Vestjyske Net Service A/S og overlader pladsen til Jørn Zielke (kilde: CVR).

Vestjyske Net 60 KV A/S ejer, etablerer, driver og udvikler 60 kV forsyningsnet og –anlæg i Vestjylland.

 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.108